torsdag den 9. august 2012

Fødselsdagssnipper

En opskrift så let det ikke burde kunne kaldes en opskrift.

Man kan selvfølgelig vælge at røre sin egen krydderurteflødeost til at smøre imellem lagene. 

Men man kan også tage denne opskrift for hvad den er.. ufattelig nem og utænkelig lækker.

Den røget laks kan byttes ud med røget skinke, serrano skinke eller lignede, eller for eksempel chorizo. Alt efter hvad man lyster eller har i køleskabet.

  

Laksesnipper

4 personer til frokost, 6 til tapas eller 2 til aftensmad


1 pakke Santa Maria Tex Mex Tapas Quesadilla Bread
200 g pikant flødeost
200-250 g røget laks i skiver
Basilikum til pynt

Læg to quesadilla brød på et spækbræt og smør dem med et lag flødeost. Sørg for at komme ud til kanterne så du ender med snipper som er lige tykke over alt. 

Læg 1-2 skiver laks oven på hver pandekage med flødeost og derpå en pandekage. 

Forsæt med at smøre og fylde to stakke pandekager, til der er fire quesadilla i hver stak med tre lag fyld i hver.  

Igen sørg for at fylde laks i stakkerne så tykkelsen bliver jævn.

Læg de to pandekagestakke oven på hinanden og pak dem stramt ind i plastfolie. 

Lad de fyldte pandekager hvile i køleskabet i mindst 1 time inden servering. Længere tid er ikke en skam. 

Del hver pandekagestak i otte snipper. Sæt dem på fad, pynt med basilikumblade og server. 

Server laksesnipperne som en del af tapas, eller server den på salat og med en håndfuld rejer til en lækker frokost eller en let aftensmad. 

4 kommentarer:

  1. Ih super godt tip!!! Der var engang hvor jeg altid brugte quesadillaerne til lasagne med oksekød, den det der ser simplethen lækkert ud også med laks! Elsker laks og smøreost. Tusind tak for tippet og ha en smuk dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder også rigtigt godt med quesadilla i lasagne i stedet for pasta! Elsker quesadillaer.. Jeg kan spise dem som de er direkte ud af pakken!

      Selv tak :) og god aften!

      Slet
  2. NØRJ hvor ser de lækre ud! Og de er jo vild nemme at lave! Tak for opskriften :)

    SvarSlet