Melting Moments er en shortbread-lignende småkage. I smagen og konsistensen minder den ufattelig meget om vaniljekranse, som vi kender dem fra jul. Uden hullet selvfølgelig.
Melting Moments er en meget populær småkage rundt omkring i verden, især i Australien lader det til? Jeg mener at Melting Moments har deres oprindelse der, men jeg kan ikke finde nogen bekræftigelse der på. Er der nogen som ved mere?
Anyho, småkagerne kan være lagt sammen med hvad som helst. Her er de lagt sammen med en smørcreme smagt til med passionsfrugt.
Jeg syntes passionsfrugten giver den søde og fede småkage et syrligt strejf. En rigtig lækker combo.
Personligt er jeg helt vild med disse småkager, men de kan godt være lidt overvældende hvis selve småkagerne i sig selv er for tykke.
Opskriften er lånt hos Un Jeu D'Enfants? , men I får her opskriften oversat og omsat til dansk.
Passionsfrugt Melting Moments
15 småkage-sandwich
250 g smør, blødgjort
1 tsk. vaniljeessens eller vaniljesukker
60 g flormelis
220 g hvedemel
40 g Maizena majsmel
Til fyldet:
60 g smør, blødgjort
3 passionsfrugt
110 g flormelis
Forvarm ovnen til 160 grader. Læg bagepapir på to bageplader.
Pisk med en elpisker smør, vanilje og flormelis til det er lyst og luftigt.
Si hvedemel og majsmel over smørret og pisk det på lav hastighed til en blød dej formes.
Rul teskefulde af dejen til runde kugler og sæt dem på bagepladerne med 5 cms mellemrum.
Dyp en gaffel i mel og tryk den i hver kugle så der kommer et mønster i toppen, og kuglerne bliver flade i lidt under 1 cms tykkelse.
Bag pladerne med småkager én af gangen i cirka 15 minutter til småkagerne er faste og let gyldne på bunden.
Lad småkagerne køle helt af inden de fyldes.
Pisk alle ingredienserne til fyldet sammen med en elpisker ved høj hastighed indtil fyldet er lyst og luftigt.
Fyldet fordeles mellem småkagerne lige inden de skal serveres.
Drys med flormelis.
Mmm de var så lækre :) søde, syrlige, sprøde og porøse.
SvarSletTak :) Jeg syntes faktisk også de var ret gode!
SletNu glæder jeg mig bare til vi skal have madklub! :D