Dette er ikke en fotogen snack. Tilgengæld er det en total lækkerbisken. En sprød og sej müslibar med smag af havre, rabarber og vanilje.
Opskriften herunder er baseret på en opskrift fra endnu en biblioteksbog, Mine bedste hjemmelavede müslibarer - 40 fantastiske opskrifter af Astrid og Julie L. fra 2012.
En lækker lille kogebog med mange interessante opskrifter, både søde og salte. Og man har lyst til at lave dem alle sammen!
Marmeladen jeg brugte til opskriften var resten af min hjemmelavede rabarbermarmelade med vanilje lavet i ovnen, men man kan selvfølgelig lave opskriften med den marmelade man har lyst til.
Müslibar med rabarber
Ca. 10 stk.
4 spsk. brun farin
10 spsk. hvedemel
12 spsk. grove havreflager (f.eks. Urtekram)
6 spsk. blødgjort smør
1 lille glas marmelade, f.eks. rabarbermarmelade med vanilje
Forvarm ovnen til 180 grader.
Klargør en firkantet form på cirka 20x20 cm med bagepapir. Spred marmeladen ud på papiret i bunden af formen. Det er bedre at formen er for lille end for stor.
Bland resten af ingredienserne sammen til en dejagtig masse og spred den ud over marmeladen i formen.
Pres havredejen ned i marmeladen. Brug alle kræfter - hold ikke tilbage, jo mere der presses, jo bedre hænger müslibarene sammen efter bagning.
Bag formen i ovnen i ca. 30 minutter. Men hold øje, for fra det ene øjeblik til det næste brænder marmeladen og müslibarene bliver bitre.
Lad formen med de kommende barer køle let af inden den skæres i passende stykker.
Lad de små barer køle helt af ved stuetemperatur inden de serves. Læg dem aldrig på køl, men opbevar dem i en lufttæt dåse.
Øj, den ser himmelsk ud! Det var da en genial opskrift med rabarber I!!! Jeg må da simplethen tage mig sammen og få lavet din rabarber marmelade - en hel bog med müslibarer, det er da løgn :-) må heller lige prøve at spotte den bog. Ha en skøn weekend og tak fordi du deler.
SvarSletJa, det er ikke hver dag man får müslibar med rabarber, og rabarber er bare godt til alting!
SletJa! En HEL bog med müslibarer.. jeg troede heller ikk helt på den indtil jeg fik den kigget igennem. Og variationerne er store imellem de forskellige müslibarer.. bliver nok nød til at bage nogle flere af dem :P
Selv tak :) Og ligeover.