fredag den 30. marts 2012

Get all your little ducks in a row

..eller kyllinger!

Jeg havde truet med det.. og her er de så, hjemmelavet Peeps!

Peeps er en traditionel amerikansk Påske-spise - skumfiduser formet som kyllinger og dækket i sprød, gyldent sukker... som du køber i et supermarked, pakket i plastik og er måske et år eller to gamle..

Peep!


Opskriften her giver cirka 40-50 mellemstore, fløjlsbløde, frisklavet skumfiduser.

Skumfidus til at sprøjte

Martha Stewart

3 tsk gelatine
1/3 kop koldt vand
1 kop sukker
1/4 kop koldt vand

Bland gelatine og den 1/3 kop vand og lad det stå i 5 minutter til gelatinen er blød.

I en lille gryde bland den 1/4 kop kop vand med sukker og rør over middel-høj varme til sukkeret er opløst. Stop nu med at røre og sæt et sukkertermomenter i gryden.
Børst grydens sider ned med en våd bagepensel for at undgå sukkerkrystaller.
Siruppen skal op på 114 grader.

Hæld gelatinen i en skål og start langsomt med at piske med en håndmixer eller på køkkenmaskine. Tilsæt langsomt siruppen i en tynd stråle. Når al siruppen er hældt i, sæt hastigheden op på mixeren og pisk indtil skummet danner bløde toppe og holder sin form. 10-15 minutter.

Flyt nu den bløde skumfidus blanding til en stor sprøjtepose med en halvstor rund tyl. Du skal bruge hele blandingen på én gang.

Sprøjt nu skumfiduser ud i den ønskede facon på bagepapir dækket i sukker. Helt dækket.

Lad dem tørre i cirka 1 døgn før kyllingerne vendes i sukker og der males øjn på. Brug chokolade eller blå frugtfarve på en tandstik. 

Opbevar de hjemmelavede Peeps i en lufttæt dåse foret med bagepapir i op til to uger.


TIP: Du kan farve almindeligt hvidt melis i hvilken som helst farve du måtte ønske.  Hæld sukker i et glas med tætsluttende låg, tilsæt et par dråber frugtfarve, luk låget og ryst glasset godt til farven har fordelt sig jævnt. Fjern låget fra glasset og lad sukkeret få tid til at tørre. Især hvis det er en kraftig farve man skal bruge og der skal bruges meget farve kan sukkeret nemt klumpe og skal derfor have lov at tørre igen  inden brug.

Den ægte vare!



torsdag den 29. marts 2012

Sur dej.. sur pligt?

Her til morgen har jeg haft gang i mit grydebrød igen og når jeg nu var i gang i køkkenet bestemt jeg mig for at prøve med surdej igen. 

Jeg har faktisk gjort lidt i surdej før, men den er altid draget videre til de evige bageovne efter jeg har brugt den enkelt gang eller to. Og så er det bare ikke så sjovt at have ventet 14 eller mere...

Opskrifterne, eller henvisninger er det jo nærmere, på surdej, som jeg har prøvet indtil videre har været Claus Meyers fra bogen Meyers Bageri og fra Bagebiblen af Paul Allam & David McGuinness.

Jeg har dog gjort en hel del i Claus Meyers Hverdagshvedebrød og det virker upåklageligt hver gang. Når jeg bager brødet skifter jeg meget imellem hvor meget grov mel jeg har i, men det bliver altid lækkert. Desuden går min ovn kun op til 250 grader og jeg brugte kun en bageplade som jeg varmede op sammen med ovnen.

Et gigantisk brød! Og det smagte fantastisk. Mums


Hverdagshvedebrød

Claus Meyer, Meyers Bageri

1 stk og fordej til næste bagning

Fordej
2 dl vand eller kærnemælk
5 g gær
125 g hvedemel
125 g rugmel
1½ tsk honning

Brøddej
1 portion fordej
6 dl koldt vand
maksimum 200 g grahamsmel eller fuldkornsmel
minimum 650-700 g hvedemel
20 g havsalt

Fordej
Holdt vandet eller kærnemælk i en skål og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser, og rør det sammen til en tyk grød. Lad denne dej stå og syrne tildækket på køkkenbordet i 2-3 døgn. 

Brøddej
Kom surdejen i en stor røreskål eller et dejtrug, heller for stort end for lille. Tilsæt vandet, alt det grove mel, og halvdelen af hvedemelet. Slå dejen igennem med en røreske. Rør hårdt i den, løft op i den samtidig, og træk lidt i dejen med skeen. Forestil dig, at du slår luft i den, ligesom når du pisker flødeskum i hånden - på den måde bliver dejen sejere. Rør så meget af hvedemelet i, den kan tage på sammen måde. Det tager 5-6 minutter, men hvis du orker at røre 5-10 minutter mere, så gør det. Jo sejere glutenhinder du laver i æltningen, des bedre hæver brødet. 
Dæk dejen godt til m ed et fugtigt, opvredet viskestykke eller husholdningsfilm, og lad den hæve én gang natten over enten i køleskabet eller udendørs, hvis det er køligt. Når dejen har øget sin volumen med ca. 2/3, er den klar til bagning.

Sæt en bagesten i ovnen, og varm ovnen op på 270 grader. Hæld forsigtigt dejen ud på et meldrysset bord med rigeligt med mel. Skær dejen over, når der er ca. 1/3 tilbage i skålen, og stil den lille portion til side. Stik en lang spatel eller en stor dejskraber ind under dejen, og løft 1/3 af dejen op og indover resten af dejen. Spænd dejen lidt op ved at skubbe den lidt ind under sig selv fra alle sider. Tag bagestenen ud af ovnen, og stil den i nærheden af brødet på en gryde eller lignende, hvor den ikke gør skade, og hvor den er til at få fat på bagefter. Løft hurtigt brødet over på bagestenen, og sæt den tilbage i ovnen.

Bag brødet i ca. 20-25 minutter, til det er mørkegyldent. Tjek brødet undervejs - det går hurtigt ved den høje temperatur. Lad brødet køle af på en rist, når det er færdigbagt. 

Dejen du tog fra, din fordej, skal nu gøres klar til næste bagning, som skal foregå inden for de næste 1 til 2 døgn. Tilsæt ingredienserne som anført i brøddejen herover, og følg samme fremgangsmåde. Næste dag er du igen klar til at bage friskt brød. 

onsdag den 28. marts 2012

Hump Day

Happy Hump Day! Her er to hurtige til at få dig igennem puklen midt på ugen. Og de er tilmed gratis! 

Du kan i disse dage hente en gratis Amo dejskraber i diverse supermarkeder. A free thing is a good thing!

Det her ligner en Amo-reklame.. men jeg er bare ved at forberede et grydebrød, som skal bages i morgen tidlig.


Sidste år var jeg på kagedekorationskursus hos Sif.. måske bedre kendt som skribenten af Anarkistens Ægte Kogebog. Det var en god dag.. og til min store glæde fandt jeg i dag at hun har hendes, eller nogle af hendes, kogebøger udgivet som pdf. Og de er gratis! 

Du kan hente dem her.

Og når vi nu snakker om kogebøger... Jeg skal i gang med at oprette et indeks her på bloggen over alle mine kogebøger!

Siden 'Orkideer' er blevet opdateret.


tirsdag den 27. marts 2012

Når Påske og Pinse og Jul Står for Døren

Jeg vil ikke lyve. Jeg elsker højtiderne. Jeg elsker især Påsken. Farverne, maden.. chokoladen! Blomsterne.. solskin og.. Martha Stewart!

Yes, I said it. Jeg elsker Martha Stewart.. og især i højtiderne. Nu skal jeg vise jer hvorfor:

Kinderæg med passionsfrugtsorbet

Der er lidt Heston Blumentahl over den her

Hvor er den smuk...

Vaniljecreme i skallen

Kage!

I'm thinking..homemade Peeps!

På torsdag skal jeg selv i gang med forberedelser til Påsken. Og jeg glæder mig. 

Siden 'Orkideer' er blevet opdateret. 

mandag den 26. marts 2012

Køb det Mandag

Jeg har altid fri om mandagen.. næsten... og der skal helst være plads til shopping ;-) og det var der i dag!

Dagens bedste fund er til køkkenet:



Funktion målebæger, Salling 19,95


Man kan aldrig få for mange målebægere! Og det her er smart.. der er nemlig mål for alt fra halve decilitre til ounces og engelske og amerikanske koppemål. Har på fornemmelsen at dette bliver mit nye yndlingsmålebæger.

 
Lille patentflaske, Søsterne Grene 5,98




Var forbi Søsterne Grene i dag hvor jeg købte nogle småting. Blandt andet to små patentflasker. Jeg kunne forstille mig dem som værtindegaver fyldt med hjemmelavet vaniljeessens!



Galzone porcelænsfad i alu-look, SuperBest 69,95


I'm a sucker for porcelain! Og dette alu-look fad fra Galzone på tilbud i SuperBest kunne jeg ikke stå for! Jeg vil bruge det til brydebrød til sommermiddage.

Happy hunting!

Henkogt Weekend

I weekenden, som nu er forgangen, blev der også tid til at strikke sokker og lave henkogte pærer. Mmm

Først til sokkerne. 

Sokkerne 'Chili'



Sokkerne er strikket efter en gratis opskrift fundet på Garnstudio.com. Du kan finde opskriften her og en hel masse andre. De har også en sød idé med en påskekalender. Dagens kalenderlåg gemmer på en strikket og filtet hundekurv.

Henkogte pærer

Det her er ikke et par sokker.. men et par smukke glas henkogte pærer. 

Min interesse for at lave henkogte frugter, marmelade og sylte mm. er ny. Men jeg er forelsket i tanken om at lave så meget som muligt hjemmelavet. Og så er det jo fine gaver og værtindegaver og imponerende smuk dekoration til køkkenet eller spisekammeret. 

Henkogte pærer

Anne Hjernøe, Annes søde syltebog

2 kg pærer
600 g sukker
2 l vand
Saft fra en usprøjtet citron
1-2 vaniljestænger
Atamon eller spiritus til skylning af glas

Skræl pærerne hele, og fjern kernehuset med en kernehusudstikker.
Flæk vaniljestængerne, skrab kornene ud, og kog en lage af vaniljekorn og stænger, samt vand, sukker og citronsaft. Lad lagen simre i  ca. 15 minutter, tilsæt pærerne, og lad dem koge med i 2-3 minutter.
Hæld lage og pærer på skoldede glas skyllet med Atamon eller spiritus.
Fyld glassene, så der er ca. 3 cm til kanten. Luk glassene, nedsænk dem i en gryde med vand, og lad dem koge ved svag varme i ca. 45 minutter. Vandet i gryden skal dække det syltede produkt, men må ikke dække hele glasset.
Henkogte pærer kan holde, til glasset åbnes, derefter skal de spises i løbet af et par dage. Opbevares bedst i køleskabet.
Pærerne smager godt til is, desserter og ost.


Fuld Måne Over Citronland

Så blev der holdt Søndag og bagt Citronmåne. Det er nu ikke citronmåne som vi kender den. For det første er den rund. Chok! For den andet smager den af et stykke mere.

Claus Meyers Citronmåne er lækker. Meget lækker. Den er sød og frisk, med en lækker saftig krumme og den fine glasur giver kagen glans og en sprød top. 


Citronmåne

Citronmåne

Claus Meyer, Meyers Kager

8-10 stk
Dej
125 g marcipan
200 g blødt smør
200 g sukker
kornene af 1 vaniljestang
revet skal af 2 øko citroner
saft af 1 citron
5 mellemstore æg
125 g hvedemel
80 g kartoffelmel
3 tsk. bagepulver

Glasur
100 g flormelis
saft af 1 citron

1 springform (ca. 24 cm i diameter)

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft. Beklæd springformen med et stykke bagepapir ved at løsne ringen, placere bagepapiret over bunden og derefter spænde ringen på igen. Klip det overskydende papir af. Smør siderne med smør, og drys med sukker. Hæld det overskydende sukker fra, og stil formen til side.

Riv marcipanen på den grove side af et rivejern. Kom revet marcipan, smør, sukker og vaniljekorn i en skål, og bland det grundigt.
Riv den gule skal af de to citroner ned i smørblandingen. Pres saften af den ene citron, og kom også den i smørblandingen. Tilsæt æggene et ad gangen. Sigt derefter de tørre ingredienser i dejen, og vend dejen godt rundt. til den er ensartet.

Kom dejen i formen, og bag den i midten af ovnen i ca. 45 minutter. Husk at holde øje med din citronmåne og kigge efter, at den ikke bliver for mørk hen imod slutningen af bagningen. Dæk den evt. med et stykke alufolie, hvis det er tilfældet.

Tag kagen ud, og stil formen på en bagerist. Lav straks glasuren ved at blande flormelis og citronsaft grundigt. Glasuren skal være tyndtflydende. Hæld glasuren over den varme kage i et jævnt lag, mens den stadig er i formen - varmen gør, at glasuren smelter dejligt ned i kagens øverste lag. Lad kagen køle lidt af, før du tager den ud af formen, løsner bagepapiret og lader den køle helt af.

Server citronmånen lun eller afkølet - uanset hvad er den bedst på bagedagen og dagen efter.

søndag den 25. marts 2012

Gyldendals Bolig og Livsstil

Er du som mig vild med kogebøger, vil jeg gerne anbefale Gyldendals nye bogklub, Bolig og Livsstil

Det her er ikke noget Gyldendal betaler mig for at sige, at det burde de er en hel anden snak. Jeg er bare, godt gammeldags, begejstret!

Jeg meldte mig ind i klubben for 14 dage siden og få dage efter væltede det ind af døren med kogebøger til næsten ingen penge.

Mine nye kogebøger:

Hjemmebagt - Hanne Risgaard

Meyers Kager - Claus Meyer

Nigellas Køkken - Nigella Lawson

Af de tre bøger er Hjemmebagt af Hanne Risgaard, farvoritten. Jeg har ikke prøvet nogle af hendes opskrifter endnu, men selve bogen er lækkert udformet, billederne er fantastiske og der er en masse skøn tekst, som er godnat-læsning værdig.

I dag skal jeg prøve Citronmåne fra Meyers Kager. I'll let you know how it goes. 

lørdag den 24. marts 2012

Godmorgen

Det er den tid på året igen hvor Pernille her mener det er på tide at hun får sig en blog. Og hvilken bedre dag at starte en ny blog på end natten hvor vi har sat havemøblerne frem? 

Så, mit navn er Pernille, jeg bor i Aalborg. Jeg er 27 år gammel og single. Dermed ikke sagt jeg bor alene. Nej, jeg bor skam sammen med en nymfeparakit, Elvis og 2 fede guldfisk. Mere om dem senere. 

Jeg har en 5 år uddannelse i International Erhvervssprog, jeg har boet og arbejdet i USA og Sydafrika, men i dag arbejder jeg professionelt med mad. Hvilket også hvad jeg tildels har plan om denne blog skal handle om.

Mad. Nærmere sagt, hjemmelavet mad. Af den ene og den anden slags. 

Der findes nærmest en milliard million blogs om mad i dag. Både i indland og udland. Men hvad der skal få denne blog til at skille sig ud fra mængden.. ja, det får vi se.

Desuden, har jeg også en stor passion for håndarbejde, min familie, kæledyr og så har jeg en vis samlemani, dette gælder især kogebøger, så det vil der formentlig også falde et indlæg eller to om. 

Nå, ikke mere snak. Lad os komme til det. Tak, fordi I læser med og vi ses derude i blogland. 

 - Pernille

og i sandheden af at alle god blogindlæg er med billede..

Elvis