mandag den 27. august 2012

Chokolade Tapas

Som sagt var der Madklub i torsdag. Jeg skulle have forret med og valgt faldt på chokolade tapas. Meget passende med en nyerhvervelse på 2,5 kg chokoladeknapper som står i køkkenskabet og hvem elsker ikke chokolade!?

Alle opskrifter er på en samlet tapas til fire personer.


Crostini med chokoladeganache og spicy chorizo

1 Ciabatta-lignede brød eller flutes
Olivenolie
100 g chokolade, ca. 60%
1 dl piskefløde, evt. lidt ekstra
1 chorizo, den skal være krydret og stærk, ikke sød

Smelt chokoladen i en lille gryde over svag varme. Tag gryden af varmen og rør fløden i chokolade. Rør til en ensartet masse. 

Hvis fedtet i chokoladen og fløde skiller fra ganachen, tilsæt mere kold fløde lidt efter lidt til ganachen samler sig og bliver blank og tyk.  

Hæld chokoladeganachen i en lille skål og sæt den på køl indtil servering.

Tænd ovnen på 220 grader. Læg bagepapir på en bageplade.

Skær 12 skiver brød på 1 cms tykkelse. Læg dem på bagepladen og dryp rigeligt med olivenolie over de små brødskiver.

Når ovnen er varm, ristet de små brødskiver til de er gyldne og sprøde. 

Det kan gøres i forvejen da brødskiverne skal være kølet af inden de serveres, ellers render chokoladeganachen af.  

Server de afkølede brødskiver med chokoladeganachen og chorizo skåret i skiver, enten som 'saml selv' eller anrettet.




Crostini med olivenolie, chokolade og havsalt

1 Ciabatta-lignede brød eller flutes
Olivenolie
100 g chokolade 85%
Havsalt, f.eks. Maldon Salt

Tænd ovnen på 220 grader. Læg bagepapir på en bageplade.

Skær 12 skiver brød på cirka 1 cms tykkelse og læg dem på bagepladen.  

Næsten, men ikke helt, gennemvæd brødskiverne med olivenolie.

Når ovnen er varm sættes pladen i ovnen og brødskiverne ristes på den ene side. 

Tag pladen ud af ovnen og vend alle brødskiverne med bunden i vejret. Rist brødene i ovnen endnu én gang på den anden side.

Tag pladen ud af ovnen og sluk ovnen!

Vend alle brødskiverne om på ny, som nu gerne skulle have dannet en lav skål. 

Bræk chokoladen i mindre stykker, som passer til brødet og pres et stykke chokolade ned i hver brødskive. 

Sæt pladen tilbage i ovnen, som nu er slukket og lad den stå et par minutter til chokoladen er smeltet. Chokoladen holder sin facon selvom den er smeltet på grund af det høje kakaoindhold.

Anret brødskiverne på et fad og drys hver skive med havsalt. Husk at havsalt i flager ikke salter mere end almindeligt salt - de enkle saltkorn er bare større og fylder derfor mere.



 Chokoladeovertrukne vindruer

100 g chokolade, ca. 60%
500 g grønne stenfri vindruer
3-4 spsk. usødet kakao

Skyl og vask vindruerne. Pil dem af stilken og tør dem godt. Hæld vindruerne i en stor skål og sæt dem på køl.

Smelt chokoladen i en lille gryde over svag varme på komfuret.

Hæld den smeltet chokolade over vindruerne lidt efter lidt i mens der forsigtigt vendes rundt i druerne med et blødt værktøj, f.eks. en dejskraber, til alle vindruerne er dækket i chokolade.

Fordi druerne er kolde begynder chokoladen øjeblikkeligt at sætte sig.

Sigt kakaoen over chokoladedruerne lidt efter lidt. Vend rundt i druerne med dejskraberen. Fortsæt med at sigte kakao over og vende rundt i druerne til druerne har skilt sig fra hinanden og er faste. 

Hæld de chokoladeovertrukne vindruer i en ny skål og sæt dem på køl indtil servering.





Næste Madklub er i september og jeg skal være vært. Temaet er pandekager.

4 kommentarer:

  1. Det var da bare en vild, voldsom og vovet chokolade tapas, og ved du hvad? Jeg tror jeg vil elske det! Fedt med sådan en fræk sammensætning. Ha en skøn aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skulle prøve det. Vildt lækkert! Men man skal også turde putte det i munden!

      Slet
  2. Det virker som en lidt skør sammensætning, men jeg kan jo ikke sige noget før man smager det:) Tror der skal eksperimenteres lidt i mit køkken snart;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lover dig det virker! Scouts honor! Og det er lækkert! Det er formentlig chokoladeganachen og chorizoen som du syntes er mest mærkelig ikke? Men det der sprøde brød og den vidunderlige cremede chokolade og fløde sammen med den stærke chorizo.. it works!

      Slet