torsdag den 22. november 2012

Mini Thanksgiving

I weekenden lavede jeg et Thanksgiving-meal til min familie. Det er andet år i træk at vi "fejre" Thanksgiving privat. Vi fejre jo egentlig ikke Thanksgiving. Thanksgiving er jo en ærke amerikansk helligdag, som bunder i amerikansk historie. Så i stedet bruger vi dagen mere som en undskyldning for at stege en hel kalkun og rå æde lækker mad en hel dag!! Og det blev det til i år også - vi har også aftalt at succesen skal gentages næste år. En hel kalkun, serveret med det hele og sluttet af med pie er simpelthen så super lækkert! 


Glaseret, let sprængt kalkun med corn bread og medister-stuffing, gravy, pastinak og æble-mos og gratineret kartofler. 

Jeg var vild med kalkunen. At kalkunen var let sprængt gav et lækkert, saftigt og smagfuldt resultat. Og den smukke, søde glasering giver et fantastisk modspil til det let salte kød. 
 
Pastinak og æble-mosen smager helt fantastisk! Helt sikkert noget, som jeg vil gøre i igen. Jeg kunne forstille mig at den ville smage helt fantastisk til rødt kød også. 

De gratineret kartofler minder meget om flødekartofler, men der er ikke brugt så meget fløde og kartoflerne er hurtigt færdige i ovnen fordi de bages i muffin-bageform i små portioner. 

Jeg er ikke super vild med stuffing. Det er lidt et mærkeligt koncept - ikke noget vi rigtigt bruger herhjemme på samme måde. Men jeg elskede at bage corn bread og den sprøde overflade på brødet bagt i ovnen smagte rigtigt dejligt. 

Og ja, så var der saucen. Og den var god. Rigtig god. 

Til dessert, eller faktisk til eftermiddagskaffe, fik vi pære-mandel tærte med hjemmelavet jordbærmarmelade.

Opskrifterne på de forskellige komponenter kommer lidt efter lidt her på bloggen. Alle opskrifterne er baseret på opskrifter af Martha Stewart. Martha Stewart er i min mening the queen of holiday food og amerikansk. Derfor kommer opskrifterne også angivet i amerikanske mål. Hvis der er nogen som ønsker det, vil jeg gladelig regner dem op, bare sig til. 

Glaseret, let sprængt kalkun

4,6 kilo kalkun, optøet (nok til 8-10 personer)

Saltlage:
14 cups vand
3 lauerbærblade
3/4 cups groft salt
1 spsk hele peberkorn
½ flaske hvidvin
Løgpulver, hvidløgspulver, timian, rosmarin.. 

Smeltet smør, salt og peber

Glasering:
½ pakke farin
½ glas dijon sennep 

Start dagen før kalkunen skal steges. Kalkunen skal ligge i saltlagen i 24 timer og ligge cirka 1 time på køkkenbordet inden den skal steges.

Gør kalkunen i stand og klar til at komme i saltlage. Fjer indmad og gem dem til sauce. Skyl kalkunen grundig, både indvendig og udvendig. Og gå kalkunens skind efter for fjerresten og fjern dem. 

I en stor gryde kommes alle ingredienserne til saltlagen og koges sammen over middelvarme til saltet er opløst. Tag gryden af varmen og lad den køle af i minimum 5 minutter.

Synk den hele kalkun ned i saltlagen. Tyng den evt. ned med en tallerken. Hvis hele kalkunen ikke kan komme under saltlagen på én gang, skal kalkunen vendes cirka hver 6 time. Kalkunen skal stå på køl.

Dagen efter tages kalkunen ud fra køl cirka 1 time inden den skal i ovnen og tages op af lagen. Lagen kasseres. 

Dup kalkunen tør med køkkenrulle. Både indvendig og udvendigt, så godt som muligt.

Fyld evt. kalkunen med stuffing, men det er ikke nødvendigt.

Læg kalkunen i et stort stegefad. Smør kalkunen ind i smeltet smør og kryder med salt og peber. Hæld ½ liter vand i bunden af fadet.

Varm ovnen op til 200 grader. Når kalkunen ikke længere er meget kold, sættes den cirka midt i ovnen. 

Efter 30-45 minutter og kalkunen har fået en flot gylden farve tages den ud af ovnen og overhældes med vandet fra bunden af fadet. Sæt kalkunen tilbage i ovnen og skru varmen ned til 175 grader.

Stegetiden på en kalkun beregnes til 15 minutter pr. halve kilo. Min kalkun fik derfor 2½ time i ovnen i alt.

Med jævne mellemrum skal kalkunen overhældes om og om igen med vand fra bunden af fadet. 

Tiden kalkunen bruger ude af ovnen skal regnes fra tiden i ovnen og skal tænkes med i planlægningen. Beregn cirka 15-20 minutter ekstra.

Når der er cirka en halv time tilbage af stegetiden, røres glasering sammen og smørers på hele kalkunen.  Sæt kalkunen tilbage i ovnen og efter 15 minutter smørers kalkunen igen med glasering. 

Når kalkunen når en temperatur på lige under 80 grader er den færdig. Temperaturen måles i den tykkest del af låret. 

Tag kalkunen ud af ovnen og lad den hvile i 30 minutter. 

Server. 



14 kommentarer:

  1. Husk lige at trækketiden LÆGGES TIL stegetiden.

    SvarSlet
  2. Hold nu op hvor ser det lækkert ud Pernille. iiih altså - sidste år holdt vi (nogle veninder og jeg) den helt store thanksgiving dinner, men i år er der desværre ikke blete planlagt noget. Det er jeg da kun endnu mere træt af, nu hvor jeg ser din lækre mad :) HAPS! Din familie er ret heldige :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkelig også super lækkert, Kristine! Det var selvfølgelig et stort arbejde og det tog det meste af to dage at forberede og lave, men det var helt sikkert også indsatsen værd!
      Øv, hvor ærgerligt! Så ved du til næste år at det er en must-do! Men man kan jo også spise kalkun på andre tider af året :)
      Yes, de var meget taknemlige ;)

      Slet
  3. Det ser bare så lækkert ud - elsker kalkun! (:

    - Kit

    SvarSlet
  4. Jamen altså Pernille! Den tradition vil jeg da også frygteligt gerne have indført herhjemme! Det lyder og ser ufatteligt lækkert ud. Uhm den æble og pastinak mos lyder bare lækkert, uhm sauuuce. Glæder mig til den æble pastinak mos det tror jeg vi skal have til anden juleaften. Tak for opskrift og ha en dejlig weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Det var også ufatteligt lækkert!! Og det var simpelthen det hele der var lækkert!

      Jeg skal nok lige komme med opskriften på pastinak-æble mosen. Den er bare super lækker.

      Tak og i lige måde.

      Slet
  5. pastinak-æblemos lyder som en god kombi. Fulgte du en opskrift eller lavede du det bare?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en god kombi! det er en opskrift :) den kommer senere!

      Slet
    2. Jeg laver som regel tranebær-æble kompot til. Det er også en god kombi! Og så med masser af bacon i stuffing og rundt om fuglen ;)
      Vil glæde mig til opskriften!

      Slet
    3. Bacon er altid godt!
      Jeg lavede noget tranebærkompot sidst år, men vi spiste stadig tranebærkompot til påske! Så det gider jeg ikke igen. Tilgengæld skal vi holde thanksgiving på torsdag til madklub hvor jeg skal have forret med og der skal der være tranebærsauce til!

      Slet
  6. Du har skrevet Skal regnes FRA tiden i ovnen og siger selvfølgelig til At den skal lægges til

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej nej da. Jeg skriver at tiden man bruger på at hælde vandet fra bunden af fadet over kalkunen går fra tiden kalkunen har i ovnen og derfor skal man huske at beregne ekstra tid til at stege i - ikke kun 2,5 timer men næsten 3 timer.. Beregn 15-20 minutter ekstra. Hviletiden på den færdigestegte kalkun kommer selvfølgelig ud over stegetiden og det står helt i bunden af opskriften.

      Slet