Og fest det blev det! Med 19 tøser og mad så stærk at tårerne triller ned af kinderne, så kan det ikke være andet end en fest.
Jeg var blevet inviteret af Line fra Mad Med Hjertet til Tapasfest i aftes, sponsoreret af Santa Maria og deres linje af produkter de kalder for Tex Mex Tapas.
Tex Mex Tapas er tapas inspireret af det mexikanske køkken. Og tapas fik vi. Mange små lækre retter, men der var knald på smagen og det er nok her det bliver til tex mex tapas. For tapas er ikke noget jeg normalt forbinder med at være stærk mad...
Her kommer lige lidt billeder af maden fra i aftes. Først aftensmadsbuffeten,
Hvis vi går med uret rundt og starter ved kl. 12 er det først vi møder the spicy bastard of the year. Nemlig kyllingespydet. Hold da ferie for en bandidos! Kyllingespydet var krydret med Tapas Spice Mix, som endte med at få skylden for at spydet var så helvedes stærk. Så medmindre man er til stærk stærk mad, hvor man mister følelsen i sin tunge, så skal man nok være varsom med brugen her.
Bag ham, ser vi nogle mini hapser af Quadritos, en med roastbeef og en med serranoskinke, som muligvis var toppet med noget Mango Mojo.
Herefter kommer vi til guacamole og aioli i midten.
Kl. 6 har vi Quesadilla Bread med chorizo og cheddar.
Så kommer vi til Tostaditos og fyldte Cherry Peppers med flødeost og serrano. Og til allersidst cheddarfyldte Red Jalapeño Halves omviklet med henholdsvis kalkunbacon og almindelig bacon.
Dette var min første tallerken - min anden portion har I ikke lyst til at se, her var tallerknen nemlig overdænget!
Der var også en masse andre små retter, som slet ikke er afbilledet her.
Der var også en masse andre små retter, som slet ikke er afbilledet her.
Dessertbuffeten. Ja, aftenen bød også på en tex mex tapas dessert buffet, baseret på de samme produkter som ovenfor. Meget spændende.
Fra toppen, jordbær, haha. Så kommer Tostaditos med limemousse.
Ude til siden har vi Quesadilla Bread fyldt med en blanding af chokolade og banan. Chokolade og banan er en meget almindelig blanding. Men når man server den i en mexikansk pandekage, som har smag af chili og hvidløg, ja, så bliver det lidt anderledes.
Det næste er avocadoskum på Quadritos. Quadritos er majs nachos og avocado, ja det er avocado. Begge dele er ikke noget man normalt forbinder med dessert, men denne lille haps var super sød.
Kirsebær i midten og så kommer Cherry Peppers fyldt med limemousse allernederst. Og ja, det er de samme Cherry Peppers, som ovenfor var fyldt med flødeost og serranoskinke. Man skulle lige overtale sig selv til at putte den lille røde peber i munden, men man fortrød det absolut ikke. Det var en lækker lille bid. Meget anderledes, men det er jo bare spændende.
Den sidste lille haps på billedet er en Tostaditos med chokolade, vaniljecreme og jordbær. Altså en mexikansk jordbærtærte, som vi kender den herhjemme. Det må man kalde fusionskøkken!
Da klokken blev midnat og vi alle var blevet forvandlet til tapasfyldte, overmætte, selvrullende calabazas (spansk for græskar) fik vi lov at gå hjem med en goodie bag fyldt med alle produkterne som vi havde smagt på i løbet af aftenen.
Mine yndlings iblandet produkterne er Cherry Peppers og Red Jalapeño Halves, men jeg glæder mig meget til at prøve alle produkterne af i mit eget køkken.
Tak for en god aften!
Ej, hvor ser det godt ud! Wauw alle de små retter, stærkt gået ;-) det blir da super spændende hvad du finder på med de lækre produkter. Rigtig god weekend
SvarSletJa, jeg glæder mig til at have tid til selv at fordybe mig i konceptet.
SletTak, i lige måde.
Selv tak :) Rigtig spændende at læse, hvad du syntes om de forskellige små retter, vi havde kreeret. Det meste lyder heldigvis til at have været en succes ;)
SvarSletJa, jeg syntes bestemt det var en succes :) Både maden, konceptet, menneskerne og hyggen! Det må vi gøre igen engang..
SletDet var dejligt at have dig som gæst :) det var en rigtig hyggeligt aften. Jeg håber at goodiebag'en kan bruges :P
SvarSletTak :) Det var dejligt at være inviteret! Ja, det var en rigtig fin festaften.
SletDet kan den helt bestemt!