Jeg har en tilståelse. For i ægte Hüttemeier stil blev der snydt i mit lille blogger-køkken den anden dag da jeg lavede doughnuts igen.
Jeg forberedte nemlig to slags doughnuts nu jeg var i gang med palminen!
På anden dag fyldte jeg doughnuts UDEN hul med vaniljecreme og lavede dermed Boston Cream Doughnuts.
Det blev til virkelig lækre doughnuts. Totalt syndige med den søde, velour-agtige creme og den mørke chokoladeglasur.
Det bliver absolut ikke sidste gang jeg bruger denne opskrift på vaniljecreme. Hverken i doughnuts eller i andre projekter.
Bosten Cream Doughnuts
Men i stedet for at forme dem til doughnuts med et hul i midten, så form dem til runde boller. Tryk dem eventuelt mere flade end jeg har gjort på billederne her for at få den helt rigtige form på cream doughnuts.
Konditorcreme med vanilje
75 g sukker
375 ml sødmælk
3 spsk. Maizena
4 æggeblomme
2 spsk. smør, blød
1 tsk. vaniljekstrakt
Bring 250 ml mælk og sukker i langsomt i kog, så sukkeret smelter.
Rør Maizena ud i resten af mælken. Og rør æggeblommerne i denne blanding af Maizena og mælk.
Imens der piskes i Maizena-blandingen tilsættes cirka 1/3 del af den varme mælk til blandingen. Hæld nu denne blandingen tilbage i gryden til resten af den varme mælk.
Bring blandingen i kog og lad den koge cirka 1 minut til den bliver tyk. Pisk i blandingen så den bliver jævn og blank.
Tag gryden af varmen og tilsæt vanilje og smør. Rør cremen jævn og blank og hæld den i en skål. Læg plastfolie over cremen så den ligger på selve cremen og derved ikke danner skind.
Lad cremen bliver helt kold på køl inden den fyldes i doughnuts.
Hvis cremen begynder at klumpe på noget tidspunkt - frygt ikke, den skal nok blive jævn og fin til sidst. Just keep whisking!
Fyld cremen i en sprøjtepose monteret med en spids tyl med rundt hul, som ikke er for småt.
Lav et hul ind i siden af hver doughnut med håndtaget af f.eks. en gaffel. Kør gafflen forsigtigt rundt for at lave lidt plads til cremen.
Fyld creme i alle doughnuts til de er helt fyldte. Tør overskydende creme af som evt. skulle komme ud af hver doughnut.
Chokoladeglasur
100 g mørk chokolade, 70%
2 spsk. vand
4 tsk. sirup
75 g sukker
1 spsk. smør, blød
Bring vand, sirup og sukker i kog. Lad sukkeret smelte helt.
Bræk eller hak chokoladen i grove stykker.
Tag gryden af varmen og tilsæt chokoladen. Rør rundt til chokoladen smelter og lad den hvile et par minutter.
Tilsæt smørret til glasuren og rør til glasuren er blank og jævn.
Dyp toppen af hver doughnut i den tykke glasur og lad dem hvile cirka 30 minutter inden servering.
Mums, de må prøves. Donuts med creme er mine yndlingsdonuts :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Helt sikkert! De er super lækre.. jeg vil slet ikke indrømme hvor mange af disse jeg har guffet de sidste par dage.. ;-)
SletÅh, de ser sindssygt lækre ud. Dem blir jeg da seriøst nødt til at prøve! Tak for inspirationen og ha en dejlig aften
SvarSletDu skal du virkelig gøre! Glæder mig til at hører hvad du siger :)
SletMmmm Jeg har spist en af dem i dag Pernille :) tak for lækker doughnut!!
SvarSletSelv tak da :) Du skulle bare have prøvet dem da de var nylavet! MUMMMMS! Men jeg kunne forstille mig at cremen hjælper til med at de ikke bliver for tørrer for hurtigt!
Slet