onsdag den 18. juli 2012

lakrids lakrids og atter lakrids

Jeg har længe gerne ville gøre CookieCrumble kunsten efter med hjemmelavet lakridssirup. 

Min søster er nemlig helt vild med lakridssirup på is og derfor blev opskriften prøvet af i aftes da hun bød mig på middag efter jeg havde haft endnu en lang dag på arbejde. Så jeg syntes hun skulle forkæles og det faldt absolut i god jord. 


I får her opskriften som jeg lavede den, men I kan selvfølgelig læse originalen ovenfor. Jeg forsøgte mig med at lave både en sød lakridssirup og en salt lakridssirup, men den søde lakridssirup blev til en tyk grød med en frygtelig masse klumper, som endte med ikke at stå til at redde. Desværre. Men den salte er helt fantastisk, så den skal helt sikkert laves igen og jeg skal da også forsøge mig igen med den søde ved anden lejlighed. 


 Saltlakridssirup 

1 stor pose Haribo Piratos a 170 gram
6 dl vand

1 henkogningsglas eller lignende til opbevaring

Bring vandet i kog i en gryde. Imens vandet varmes op til siruppen, bring da en kedel vand i kog og skold glasset, som siruppen skal opbevares i efter tilberedning. 

Hæld lakridserne i det kogende vand. Rør eller pisk i blandingen med jævne mellemrum. Vær også opmærksom på om der skal skrues ned for varmen på kogepladen da siruppen godt kan koge over. 

Efter cirka 30 minutter begynder siruppen at tage form. Hvis siruppen er for tyk tilsæt ekstra vand og kog igennem. Hvis siruppen er for tynd koges der videre til den ønskede tykkelse er opnået. 

Min sirup med 6 dl vand giver en forholdsvis tyndtflydende sirup, hvilket er hvad jeg ønskede. 

Hæld siruppen på glas og lad den køle af. 

Server siruppen over vaniljeis eller f.eks. chokoladeis. Chokolade og lakrids er en helt fantastisk kombination. 



 

8 kommentarer:

  1. Jeg er ikk til lakrids is så ved ikk om jeg vil være til lakridssirrup. Men J ville elske det og han har fødselsdag d. 28. så måske sku jeg lave det der.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhr jeg elsker alting lakrids..! J har god smag og så vil han helt sikkert elsker den lakridssauce! Den er stærk.. næste gang tror jeg jeg vil prøve med lidt mere vand, eller en anden lakrids måske? Pengevin Poletter?
      Vær opmærksom på at den opskrift ikke giver en voldsom stor portion lakridssirup..

      Slet
  2. Hvor lyder det nemt, jeg må straks i køkkenet - har endnu ikke, trods trenden, smagt lakridssirup endnu, men er et haj efter saltlakrids i alle afskygninger, så er sikker på det er et hit (:

    - anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er sikker på det vil falde i god jord hos dig så! Lakridssiruppen er ufattelig let at lave, og så smager den dejligt!

      Slet
  3. Det er en virkelig god og let sirup.

    SvarSlet
  4. Hvad er holbarheden på denne sirup? Er i gang med den salte lige nu, som bla. skal bruges i en portion is :)

    SvarSlet