Dette er mit indlæg nr. 100 her på bloggen!
Så har jeg været på biblioteket igen og denne gang var det Pasta med Passion som kom med hjem.
Pasta med Passion af Susanne Engelstoft Rasmussen (2011)
Bogen kom med hjem fra biblioteket først og fremmest fordi jeg elsker pasta og pastaretter. Pastaretter er som oftest nemme og hurtige at tilberede og mulighederne for variation er uendelige.
Hvis vi skal starte med det ydre, så syntes jeg faktisk ikke at omslaget er bogen værdig. Coveret er kedeligt og man har følelsen af at have set det før.
Jeg havde bestilt bogen på biblioteket, men da jeg kom for at hente den overvejede jeg faktisk ikke at tage den med hjem, fordi omslaget var kedeligt. Det er virkelig ærgerligt at omslaget er som det er, fordi selve kogebogen er fyldt med lækre billeder på alle opskrifter, og opskrifterne er spændende.
Bogen er inddelt i 9 kapitler, Forord, Klassiske pastaretter, Vegetariske pastaretter, Pastaretter med kød, Pastaretter med fisk og skaldyr, Pastadej, Særlige ingredienser, Register og Pastatyper.
For mig er kapitlerne klassiske pastaretter, pastaretter med kød og pastadej de mest interessante kapitler.
F.eks. opskrifterne på cannelloni med tomatsauce, kødboller i tomatsauce og gnocchi a la romana:
Der er også opskrifter som afviger fra de vi kender, f.eks. Pasta med orangesauce andebryst og sprøde svær og sprøde mozzarella kugler til bøf og pasta. Begge retter skal helt sikkert prøves en dag.
I kapitlet Pastadej er der opskrifter på andet end almindelig pasta, men også spätzle, knöfple og gnocchi med kartoffel, som også bruges i opskrifterne i bogen.
Ud over opskrifterne er der også en del tekst, som indledning til kapitlerne. Teksten her kan godt virke belærende og til tider upassende. Der er blandt andet en del om dyrevelfærd, som indledning til pastaretter med kød. Og det mener jeg egentlig er helt unødvendig, da der intet nyt er i at vi skal købe kød med respekt for dyret.
Teksten, sammen med den kedelige forside, gør måske bogen mindre interessant. Men mit svar på spørgsmålet, to buy or not to buy? er alligevel buy! Bogen er lækkert udført og opskrifterne er anderledes og interessante.
Pasta med passion er udgivet af Gyldendal og kan lånes på Aalborg Bibliotekerne. Den koster omkring 3oo kr hvis man ønsker at eje den.
Køb! (sagde hende der er svært glad for pasta) ;) Og jeg er helt enig, omslaget er alt for kedeligt og uinspirerende.
SvarSletGod weekend :)
Yes, jeg vil helt sikkert også holde øjnene åbne efter at finde den på tilbud et sted på et tidspunkt. Jeg har kun en anden decideret pastakogebog og den er simpelthen så gennemtæsket efterhånden at det slet ikke er sjovt mere.
SletTak og i lige måde :)
yay for indlæg nr 100!
SvarSletDet syntes jeg :)
Slet