fredag den 14. september 2012

Kylling og tomat curry med basilikum chapati

Her er så min opskrift fra Madklub i mandags.  En rigtig lækker aftensmad, som ikke er det sædvanlige. Jeg kunne sagtens finde på at lave noget lignede end anden gang! Eller måske lave chapati til hjemmesmurte sandwich?

Mit bud på en pandekage-aftensmad, som ikke er som man plejer. Opskriften er lånt af http://www.swapnascuisine.com, men herunder er min version med ændringer. 


Kylling og tomat curry med basilikum chapati

2-3 personer

500 g kylling, skåret i tern
2 rødløg, finthakket
1 spsk. ingefærpasta
1 spsk. hvidlægspasta
250 g tomatsauce, uden smag eller andet
1 tsk. chilikrydderi
½ tsk. gurkemeje
1 tsk. sukker
2 tsk. hvedemel
2 spsk. olie

Bland mel med lidt salt i f.eks. en frostpose og tilsæt kyllingen. Luk posen og ryst godt. Læg kyllingen på køl i mindst 3o minutter.

Opvarm 1 spsk. olie i en gryde og steg kyllingen gylden og sprød. Den skal ikke være gennemstegt. Tag kyllingen op af gryden og læg den på fedtsugende papir.

I resten af olien i gryden steges halvdelen af det finthakket løg gyldent og hældes ved kyllingen.

Opvarm 1 spsk. olie i gryden og skru ned til middelvarme. Tilsæt ingefær og hvidløgspasta til gryden og lad det stege et par minutter. Tilsæt chili og gurkemeje og lad stege yderligere et par minutter. 

Tilsæt nu kyllingen, sammen med det stegte løg, rå løg, tomatsauce og sukker. Lad retten små simre i cirka 10 minutter til kyllingen er gennemstegt og saucen er blevet tyk.

Server med chapati og en skefuld græsk yoghurt eller creme fraiche.

Chapati med basilikum

8 fladbrød

220 g hvedemel
2 spsk. olie, f.eks. raps
1 tsk. sukker
1 tsk. salt
180 ml vand
1 stor håndfuld basilikum (blade og stængler) hakket fint

Olie til at stege i.
.

Med håndkraft eller på røremaskine blandes olien  med melet. Tilsæt sukker, salt og basilikum. Tilføj vandet til dejen lidt efter lidt og ælt godt til dejen er blød og smidig. 

Lad dejen hvile i mindst 30 minutter. 

Del dejen i otte lige store portioner. Drys mel på bordet og rul hver dejkugle ud til en cirkel. Så tynd som mulig.

Varm olien op i en pande over middelvarme.

Læg pandekagerne på panden én af gangen og steg dem til de får mørke plamager. Men ikke brændte.

Det kan være nødvendigt at trykke pandekagerne ned med en paletkniv mens de bages. Bag dem på begge sider. 

Der skal olie i panden ved hver ny pandekage.

Når pandekagerne er færdige lægges de ovenpå hinanden i en stak og holdes varme under stanniol indtil servering.
 

4 kommentarer:

  1. Ej det lyder som et fantastisk kombination af ingredienser! Mums det skal vi da prøve, har faktisk også taget kylling op til aften! Tak for opskrift og ha en skøn weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Fik du lavet retten? :) Håber du har en god weekend!

      Slet
  2. Det ser bare så godt ud. Må klart prøve det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Takker :) Jeg var især vild med brødene!

      Slet