Jeg elsker and. Især udenfor sæson. Altså efterår/vinter/jule-sæsonen. Jeg elsker det saftige, lyserøde kød med den frugtagtige smag og det sprøde skind. Men ja, det bliver hurtigt til vintermad, fordi man forbinde and med rødkål og julegaver.
I Claus Meyers' Almanak forslår han adskillige opskrifter på and serveret hele året rundt og i uge 19 server han Stegt andebryst og bagte rabarber med peberrod. Nu ved jeg så at mine forældre, som dette skulle servers for, er helt vild med flødepeberrod og især min far er helt vild med den frosne variant - så jeg måtte lige lave lidt ændringer. Opskriften på flødepeberrod er også Claus Meyers. I får her opskriften, som jeg lavede den.
Stegt andebryst med bagte rabarber og letfrossen flødepeberrod
4 personer
2 andebryst
Timian
1 spsk. hvidvinseddike
Salt og friskkværnet peber
5-6 stilke rabarber
3 spsk. farin
2 spsk. hvidvinseddike
Salt og friskkværnet peber
1½ dl piskefløde
Fintrevet skal og saft af en halv citron
1 spsk. flormelis
Salt og friskkværnet peber
10-15 g revet peberrod
Nye kartofler
Start med flødepeberroden. Pisk fløden til et blødt skum sammen med citron, sukker, salt, peber og revet peberrod. Kom flødepeberroden i en lille skål og sæt det i fryseren i 1 time.
Rens og rids de to andebryst. Varm en pande godt op og steg brystene med skindsiden nedad ved høj varme i nogle minutter, til skindet er sprødt og fedtet smeltet af. Vend kødet og lad undersiden brune. Læg dem i et lille ovnfast fad og hæld en blanding af eddike, timian, salt og peber over. Vend godt rundt og lad dem hvile i et kvarter.
Varm ovnen op til 190 grader.
Skyl rabarberne i koldt vand og skær toppen og bunden af og kasser. Del evt. meget grove rabarber i to på langs.
Rør en let marinade af sukker, eddike, salt og peber og hæld det over rabarberne.
Sæt rabarber og and i ovnen og lad hele herligheden stege i cirka 15 minutter. Anden skal være svagt lyserød i midten og rabarberne skal være møre.
Server anden i skiver med de varme rabarber, den iskolde flødepeberrod og kogte nye kartofler.
Det lyder virkelig virkelig lækkert Pernille :) hmmm jeg tror faktisk også at jeg kan lide peberroden. Min far er også helt pjattet med det
SvarSletTak :) Det var det virkelig også. Jeg sidder helt og bliver sulten! Mums!
SletHvordan er det gået på job i dag? Jeg glæder mig til at høre alt om det!
Det er gammeldags at skære foden af, for der sidder den bedste smag, var der én, der fandt ud af. Skær kun forsigtigt de hvide flapper af og fjern de brune "skæl". Tænk, at vi alle bare har gjort, som vores mor gjorde.
SvarSletElsebeth
Jeg er helt enig.. hvis det var i grød eller marmelade eller saft ect. men her hvor man skal tygge sig igennem den har jeg bestemt ikke lyst til ikke at fjerne foden.. så det er helt bevist at jeg har skåret den væk. Ellers gør jeg det heller aldrig :)
SletNice blog. Sodasyrup4You is offering sodastream flavor offerings for you. We have fruit drops for the sodastream machine, you can prepare refreshing drinks using it. Purchase a machine for yourself now. Visit here - Sodastream Smag Tilbud
SvarSlet