Har I undret jer over hvor mine fine ferskner er blevet af? De fleste af dem er i mit køleskab, fordelt i to glas, resten er forsvundet ned i min mave i løbet af ugen. Ikke så ring.
Halvdelen af dem blev til vaniljesyltede ferskner. Jeg fulgte Miss Muffins anvisninger, men lavede fremgangsmåden lidt om.
Vaniljesyltede ferskner
6-8 store modne ferskner
4½ dl vand
2 dl sukker
1 vaniljestang
1 stort glas med låg
Atamon
Start med at skolde og skylle glasset i Atamon.
Del fersknerne i halve ved at skære ned til stenen hele vejen rundt. Drej fersknerne til stenen slipper. Hvis fersknerne ikke er modne nok er det næsten en umulighed.
Fjern stenen og pil skindet af. Det kan være nødvendigt at skolde fersknerne for at få skindet af.
Med rene hænder, læg de halve ferskner ned i glasset. Hvis fersknerne ikke er meget modne skal de koges med i lagen et par minutter, inde det hele hældes på glas.
Imens koges vand, sukker og vaniljestang til en let gylden og tyktflydende sirup. Hæld den brandvarme sirup på fersknerne i glasset. Sæt låget på med det samme og sæt glasset i køleskabet indtil servering. Når glasset først er åbnet skal fersknerne spises hurtigt.
Af den anden halvdel ferskner blev der et glas marmelade, som også står på køle og venter på anledning.
Men mere om marmeladen senere. Her på billedet kan man faktisk se en stor no-no når man laver konserveret varer. Glasset jeg har valgt til marmeladen er for stort. Man skal altid vælge et størrelse glas som passer i størrelsen. Med det mener jeg, der mål ikke være plads til for meget luft i glasset sammen med ens konserveret varer, da det nedsætte holdbarheden betydeligt.
I næste uge er blommer tirsdagsfrugt hos SuperBest. 1 blomme 1 kr. Og det er jo rigtig god anledning til at gå i gang med pektin og Atamon igen. Desuden passer det perfekt med at jeg går og drømme om at bage Hummingbird Bakery's blomme cupcakes her til sommer.
Uhmmm, det kan vist kategoriseres som guld på glas. :-)
SvarSletDet må man sige :)
Slet