fredag den 7. december 2012

Jordbær-rosintærter

Her kommer formentlig den sidste opskrift på Mette Blomsterberg chokolade i denne omgang. 

Den gang har vi fat i en rigtig sød chokolade! Fed, lys mælkechokolade fyldt med rosiner og frysetørret jordbær. Denne omgang er altså ikke for sarte sjæle eller folk med tænder som isner når de spiser sød chokolade!

Men hvis man er til den slags og til chokoladeovertrukne rosiner, så smager disse små sager rigtigt dejligt.

Jeg bruger mere chokolade i min opskrift end Mette Blomsterberg. Hvis jeg skal lave disse små tærter igen på et andet tidspunkt, eller en version her af, kunne jeg godt finde på at bruge ydeligere chokolade. Måske smeltet chokolade i bunden af formen inden frugten vendt i chokolade kommes over. Forestiller mig at mere chokolade vil giver den færdige chokoladetærte en fastere, strammere form og mere bid.


Jordbær-rosintærter

Cirka 10 stk.
 
100 g god lys mælkechokolade
15 g frysetørredejordbær
100 g rosiner

Temperer chokoladen. Smelt halvdelen over vandbad. Vandet må ikke koge. 

Hak den anden halvdel af chokolade fint og læg det i en lille skål, som kan rumme hele portionen af chokolade. Også den som er smeltet.

Når chokoladen over vandbad er smeltet og er 48 grader varm hældes den over den hakkede chokolade og de to smelter nu sammen. Rør godt rundt i blandingen. Blandingen er nu 31-33 grader varm.

Rør rosiner og jordbær i chokoladen og fordel chokoladen ligeligt imellem 10 små runde forme, cirka 5-6 cm i diameter. F.eks. små folieforme eller muffinsforme i silikone.

Knus enkelte stykker frysetørret jordbær og pynt de små chokoladetærter.
 
Sæt de små chokoladeforme i køleskabet, indtil chokoladen er hærdet.

Chokoladen kan nu med lethed vendes ud af formene og opbevares ved 10-15 minutter i tætsluttende beholder.

2 kommentarer:

  1. Uhm, elsker chokolade og rosin kombien, er sikker på det er lækkert med jordbærknas - jeg er dog mest til bitterchokolade!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg elsker også chokolade og rosiner! Jeg er normalt også til mørk chokolade og får næsten aldrig mælkechokolade, men det kan nu godt være lækkert en gang imellem!

      Slet