Jeg er lidt bagefter med at få opskrifterne jeg prøver op på bloggen. Det var nemlig 1. Søndag i advent jeg lavede æbleskiver!
I søndags kom Line forbi for at se vores dejlige hundehvalp, Tella! Hun kom lige til eftermiddagskaffe-tid, så jeg var heldigvis nød til at lave to hold æbleskiver så jeg var sikker på der var nok! Og så lavede jeg selvfølgelig to forskellige slags..
Den anden slags æbleskiver jeg prøvede mig med var klassiske æbleskiver serveret med marmelade og sukker.
Selvom jeg var vild med æbleskiverne, må jeg sige at dem med æblefyld var mere mig!
Klassiske Æbleskiver
21 æbleskiver
155 g hvedemel
1½ tsk sukker
½ tsk bagepulver
Lidt salt
2 store æg, delt i blommer og hvider
2,5 dl mælk
2 spsk smør, smeltet og let afkølet
Forvarm ovnen til 100 grader.
Rør
mel, sukker, bagepulver og et nip salt sammen i en stor skål. Rør
æggeblommerne i blandingen sammen med mælk og smør. Dejen er
klumpet.
Pisk æggehviderne stive i en helt ren skål og vend dem i dejen.
Dejen skal laves udmiddelbart inden man er klar til at stege æbleskiverne, da dejen ellers bliver for tynd.
Smør hvert hul i æbleskivepanden, må det være en elektrisk æbleskivepande eller en pande til komfuret og varm den op.
Når
smørret bruser i panden, kommes ca. 3 spsk dej i hvert hul.
Steg
æbleskiverne til de er gyldne og sprøde i bunden, 3-5 minutter og vend
dem så forsigtigt ved hjælp af to træ grillspyd. Bag nu æbleskiverne
færdige til bunden igen er gylden og sprød, 3-5 minutter.
Læg de færdige æbleskiver i et ovnfast fad og hold dem varme i ovnen imens resten af dejen steges til æbleskiver.
Server lune med marmelade og sukker til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar