mandag den 21. maj 2012

MMMhindbærsnitter

Jeg elsker hindbærsnitter. Det er en af mine yndlingskager fra bageren og det var en af de kager min mor bagte til os som barn. Og hun gjorde det godt. Men det var en af de opskrifter hvor man kunne riskerer at det meste af marmeladen løb ud op pladen under bagning og brændte!

I den her opskrift ligges hindbærmarmeladen i mellem færdigbagte småkager. Og bliver der! 

Opskriften er af Mette Blomsterberg og som I sikkert har gennemskuet pynter hun alting af med frysetørret hindbær og usaltet pistacienødder. Men jeg syntes nu der skal krymmel til.

Desuden siger opskriften at man kun får 10 hindbærsnitter af denne portion, men hvis man ikke har noget imod at rulle ud én gang eller to mere, kan man sagtens få dobbelt så mange kager. 

I dette tilfælde mener jeg ikke det er noget problem at rulle ud flere gange, da overfladen af småkagen alligevel bliver dækket og kagerne ikke skal være sprøde.  




Hindbærsnitter

Mette Blomsterberg

Dej:

0.5 Vaniljestang
200 g Flormelis
150 g Smør (stuetemperatur)
250 g Hvedemel
1 tsk. Bagepulver
0.5 dl Vand

 Fyld:

200 g Hindbærmarmelade
Glasur:
Flormelis og lidt varmt vand
Drys:
20 g Usaltede pistacienødder
10 stk. Frysetørrede hindbær



Flæk vaniljestangen på langs og skrab vaniljekornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med lidt af flormelissen på bordet med kniven, så kornene skilles ad. Ælt det hjemmelavede vaniljesukker sammen med den resterende flormelis, smør, hvedemel og bagepulver. Kom til sidst vandet i og ælt dejen smidig og glat. 

Stil dejen i køleskab i ½ time. 

Tag dejen ud og rul den ud i lidt ekstra mel til den er ca. 3 mm tyk.
 
Udstik cirkler af dejen, ca. 8 cm i diameter. Du skal bruge 2 dejcirkler pr. hindbærsnitte. 

 Læg de udstukne stykker dej på en bageplade med bagepapir og bag dem i ca. 8 minutter ved 190 grader. 

De må gerne virke lidt halvbagte.

 Kom 1½ tsk. hindbærmarmelade på hver bund. Læg en kagecirkel ovenpå. 

Hak pistaciekernerne fint. Bland flormelis og vand godt. Smør glasuren på toppen af kagerne og drys dem straks med hakket pistacie og de frysetørrede hindbær. Spis hindbærsnitterne i løbet af et par dage.


I den nærmere fremtid håber jeg på at få tid til at lave rugbrød, moon pies og hundekiks!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar