Viser opslag med etiketten eika. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten eika. Vis alle opslag

onsdag den 29. august 2012

Ferie Onsdag

Når man har ferie, har man også tid tirsdag aften til at snuppe en lur på sofaen hjemme hos forældrene efter aftensmad sammen med de to små hunde. 


Det var da også mens jeg lå her at det gik op for min far jeg har ferie...

Men i dag skal der sker lidt mere. Lidt i 11 skal jeg nemlig mødes med Madklub pigerne, inklusiv min søster,  hvor vi skal rundt og gøre Aalborg usikker. 

IKEA, Metro, Stadium og Kennedy Arkaden står blandt andet for tur. 

Til alle andre - rigtig god onsdag!

torsdag den 23. august 2012

Det har været en god dag

I dag var Stor Madklub-dag. 

Vi har ikke haft Madklub sommeren over, men i dag kunne vi endelig finde sammen "til en bid mad".

Det var egentlig Lines tur til at lege vært, men for hyggens skyld og fordi nogen har ferie og kunne gøre et mini-break ud af turen endte vi i forældres sommerhus i Hals. Og i stedet for at Madklub var et aftensmadsmåltid, blev retterne trukket ud over hele dagen. Meget lækkert! 

Her er lidt billeder fra dagen. Lines lille Pixi var også med på turen, men hun må have gemt sig da jeg havde kameraet fremme. 


Det var min tur til at lave forret og jeg havde fundet frem til samling chokolade tapas retter. Foroven til venstre ristet brød med smørbar chokoladeganache og spicy chorizo. Foroven til højre lune brødskiver med olivenolie, chokolade 85% og Maldon salt. Forneden chokoladeovertrukne vindruer. 

De chokoladeovertrukne vindruer var en kæmpe succes! Personligt var jeg helt vild med alle tre småretter, men de chokoladeovertrukne vindruer faldt i virkelig god jord hos de andre. 



Efter denne succes kunne jeg godt finde på at gøre noget mere i chokoladeretter som ikke er desserter.  

De tre simple opskrifter følger.


Lille Eika syntes det var hårde kår med al den chokolade, som ikke er hundevenligt. Eika retired for en tid til et tæppe på gulvet.



Senere på eftermiddagen havde Line cheeseburger spring rolls og coleslaw klar til os. CHEESEBURGER SPRINGROLLS!! Mums..



Med CHEESEBURGER SPRINGROLLS!! i maven er vi klar til at lege. 

Og nu til the grand finale! 


Super enkel, super smuk og super lækker. En appelsinkage så god at jeg ytrede at Camillas appelsinkage er en af de bedste kager jeg nogensinde har fået! Det står jeg ved. Også de tre stykker som ligger i min mave. 

Camilla har lånt opskriften herfra. Og selvom den der hedder Oldemors appelsinkage, så vil den altid være Camillas appelsinkage for mig. 

Det var dagens ord. Godnat, sov godt. 

lørdag den 21. juli 2012

Hverdag igen

Simon says, "Relax!"

 Så er weekenden ved at være ovre for mit vedkommen. Men det har været et par skønne fridage. Dog har dele af Aalborg har ligget tørlagt for vand i mere end 24 timer, til gengæld har vejret vist fra sin pæne side og nu lyder det til det kun bliver bedre.

Det har været et par produktive dage med shopping, Tapas fest, bagning og omplantning af et par orkideer. Bagning vil I hører mere om senere.

Jeg er også startet på mit næste sokke-project, som denne gang er med farveskift, og dermed strikning med to garner. Det er første gang jeg strikke med to tråde, så det er lidt spændende.

Der er også blevet tid til afslapning med at sove længe og spise flødeboller fra Frelsens Chokolade



torsdag den 7. juni 2012

Én fridag

Ja, så blev der lige plads til en fridag midt på ugen. Dog er det fordi jeg skal arbejde i weekend at jeg har haft fri i dag. Men en fridag er stadig en fridag.

Jeg startede dagen med at sove længe. Helt til kl 9.30. Og det er meget længe for mig. Normalt ringer mit vækkeur klokken 4.30. Men det var nu meget lækkert at få sovet ud. 

Som I ved har jeg to nymfeparakitter. Elvis & Costello. De bor pt. i hver sit bur, men det er meningen at de skal bo sammen og danne par, så de kan underholde hinanden på de dage jeg er hjemmefra mange timer i træk. Men det er en proces at flytte sådan et par selvstændig og egenrådige sjæle sammen. Vi startede i går og her til morgen igen var Costello på besøg hos Elvis og det går rigtigt fint. Dog er jeg ikke klar til at efterlade dem alene sammen endnu. 


Jeg har altså ikke pink gardiner. Tværtimod så har jeg ingen gardiner og derfor har jeg et pink fleecetæppe sat i klemme i vinduet, så mine små fugle ikke føler sig fristet til at flyve ind i de store vinduer og komme til skade. 

Senere på dagen blev jeg hentede af min lillesøster. Hun har haft travlt den senere tid med projektskrivning, men nu er det afleveret og vi havde tid til at lave noget sammen. 

Dog havde vi aftalt hvis der var godt vejr ville vi i Aalborg Zoo og hvis der var dårligt ville vi i biografen, men det blev ingen af delen. I stedet blev det til en tur i IKEA Aalborg og det er jo altid hyggeligt. 

Vi tog den helt store rundtur på 1. etage, som endte med en lækker frokost i deres cafeteria.  Og jeg mener det. IKEAs cafeteria tilbyder en anstændig menu efterhånden og jeg har ikke været skuffet endnu.  Dog vil jeg gerne indrømme at kødbollerne ikke er mig. I dag stod menuen på ovnbagt rødspætte med pomfritter og rabarbertærte med creme fraiche til dessert.






Rigtig lækker frokost til få penge. 

Jeg fik brugt lidt håndøre i butikken. Jeg købte blandt andet de whiskey glas som jeg har blogget om tidligere og en fnugrulle. Det blev også til en par stående rammer, som jeg kan forestille mig skal bruges til menuer når jeg har gæster til middag. 



Efter rundturen endte vi hos min søster, som havde inviteret på aftensmad og TV. Min søster har en dejlig lille Yorkshire terrier, som hedder Eika. Hun blev 1 år i går. 




Alt i alt, en dejlig fridag. 
 
Min næste fridag.. eller fridagE er på mandag og tirsdag. Tirsdag kommer mine forældre på middag.