Som sagt havde jeg familien på middag i aftes og det er jo altid rigtig dejligt. Og jeg elsker at lave mad til især dem.
Jeg skulle også bage et brød til hovedretten og så fik jeg chancen for at testrunne min nye bagebog, Hjemmebagt, Korn, mel og bagværk fra Skærtoft Mølle af Hanne Risgaard. Jeg valgte hendes opskrift på et lækkert focaccia.
Dog brugte jeg ikke Risgaards æltemetode, men lod min KitchenAid om jobbet og det var stadigvæk et fantastisk lækkert brød!
Focaccia Al Coltibuono
Hanne Risgaard
500 g fint sigtet hvedemel
Ca. 325 g (ca. 3,25 dl) lunkent vand
50 g (2½ spsk.) god olivenolie + ekstra til form og pensling af dejen
20 g gær
10 g fint salt
10 g (2 tsk.) lyst rørsukker
Pynt:
Nåle fra 3-5 kviste frisk rosmarin
Maldon salt
Gæren smuldres i melet. De øvrige ingredienser tilsættes, og der blandes og æltes (...). Hvorefter dejen hæver i 1 time eller til dobbelt størrelse.
Forvarm ovnen til 200 grader ved almindelig varme.
Skrab dejen oven i en bradepande, som er smurt godt med olivenolie. Pres og tryk dejen flad, så den til sidst fylder hele bradepanden i et jævnt lag, ca. 2 cm tykt. Efterhæv i 15-20 min.
Pensl dejens overflade med den resterende olivenolie, drys rosmarin nåle og saltflager på overfladen og bag focaccia'en i 20-25 min. midt i ovnen.
Dejen kan også rulles ud til ca. 1 cm tykkelse og udstikkes til små runde pizza-hapsere, som kan pyntes med f.eks. oventørrede cherrytomater, oliven, pesto, løg, kartoffel, rucola, ost- eller hvad du ellers ku' have lyst til.
TIP: Coltibuono er en berømt Italiens kokkeskole og producent af økologiske vine og olivenolie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar