mandag den 30. april 2012

Køb det Mandag

Så blev det mandag igen. Og ja, der blev brugt lidt penge. Dog kun ganske lidt. 

Købte kun denne ene kogebog, tilgengæld er det en rigtig god kogebog til få penge. Jeg har også Galbanis første kogebog, som hedder Moderne Mamma, hvor jeg har lavet middag til min familie fra, Risotto alla Milanese. Rigtig lækkert. Så selvfølgelig måtte jeg eje den nyeste også.

Moderne Mamma i en fart, Netto 34,95

Jeg kunne dog også finde på at købe rabarber på tilbud i SuperBest og lave noget spændende med dem sidst på ugen. 

Men her er lige en hurtigt opskriften på den lækre, cremet risotto med den fine smag af safran. Jeg havde ikke oksemarv i min, men serverede den med en entrecote. Umiddelbart er det en mærkelig blanding med ris til en steak, men det virker og jeg gør det gerne igen. I er advaret.

Risotto alla Milanese 

Moderne Mamma, Galbani

4 personer

350 g risottoris
75 g smør
1 hakket løg
Cirka 1 liter bouillon (grønsags- eller hønsebouillon)
1 brev safran
50 g revet oksemarv (kan udelades men giver god smag)
100 g friskrevet parmesan
Salt

Svits løg og eventuelt marv i halvdelen af smørret i en gryde. Tilsæt risene og sauter, til risene begynder at klæbe til bunden. 

Tilsæt derefter 1 dl varm bouillon ad gangen og rør. Gentag i cirka 15-20 minutter, indtil risene er al dente. 

Safran blandes i ½ dl af bouillon og tilsættes, når de første 5 dl af vandet er brugt. 

Sluk for varmen og rør resten af smørret og parmesanen i. 

Risottoen serveres varm med en god entrecote eller ossobucco og en kraftig rødvin til. 


Næste mandag blev ugens bedste køb min baby pips, som jeg endelig skal hente hjem! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar