torsdag den 25. april 2013

Smørrebrød no. 1 - Camembert Frites

Jeg havde som sagt inviteret nogle søde piger på smørrebrød i anledningen af min fødselsdag den anden dag. 

Smørrebrød er normalt noget man "får udefra". Men det kan altså sagtens laves hjemme også. Det var super lækkert og meget meget populært!

Det første stykke smørrebrød som jeg vil vise er camembert frites. Camembert Frites er paneret camembert på riset franskbrød, serveret med solbærsyltetøj.

Hvis man aldrig har fået camembert på denne måde før skylder man sig selv en anledning! Det er et super lækkert og smagfuldt stykke smørrebrød og jeg vil godt vove at påstå at flere af mine gæster blev overrasket over hvor lækkert det er! Og så er det nemt at lave!


Camembert Frites

1 stykke

1 skive hvid franskbrød
Smør el. ligende
1 trekant camembert (cirka 1/8 del af en hel camembertost på 250 g)  
Hvedemel
Æg
Rasp 
Olie til stegning
Solbærsyltetøj

Dobbeltpaner osten; vend osten først i mel, så sammenpisket æg, derefter rasp og påny æg og rasp en sidst gang. Sæt osten på køl indtil få minutter inden du er klar til at server.

Rist brødet, smør det med smør og læg det på en tallerken.   

Varm en stegepande op med en smule olie og steg den panerede ost i ca. 5 minutter indtil skorpen er gylden over det hele. Pas på der ikke går hul på osten. Læg kortvarigt den færdigstegte ost på et stykke køkkenrulle.

Læg osten på den smurte franskbrød og server med et par skefulde solbærsyltetøj.  


 

2 kommentarer:

  1. Det ser vældig interessant ud.. OG virkelig lækkert! Tak for et godt indlæg, jeg vil glæde mig til at prøve det. Du må have en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar! Ja! Det var virklig lækkert!
      Tak og i lige måde!

      Slet