Viser opslag med etiketten projekt brød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten projekt brød. Vis alle opslag

fredag den 31. august 2012

Den Store Bagedyst

Ser vi Den Store Bagedyst på DR1? Jeg havde faktisk ikke hørt om programmet før en veninde fortalte mig om det den anden dag. Så selvfølgelig måtte jeg tjekke det ud og så er vi jo så heldige at man kan se alle DR1s programmer på deres hjemmeside.

dansk..


Normalt er jeg all for madlavningsprogrammer på tv. Men jeg må indrømme at jeg blev lidt skuffet. Mine bange anelser blev nemlig realiseret. Da veninden fortalte om programmet tænkte jeg at det måtte være den danske udgave af et engelsk program, som jeg ser. Og det må man sige det er.

Den Store Bagedyst er en tro kopi af det engelske program The Great British Bake Off som lige er begyndt på sin tredje sæson. 

Jeg er godt klar over at det er normal praksis at tv stationer og lande bytter og køber tv-programmer af hinanden. Og det er jo på sin vis også fint nok.

Meeeeeeeeeeeeeeeen.. kan man slet ikke tænke selv?? 

Når jeg siger at Den Store Bagedyst er en tro kopi af det engelske program The Great British Bake Off, så mener jeg det virkelig. Helt ned til intromusikken, hvordan værterne står når programmet starter, hvordan deltagerne sidder på deres knæ og glor ind i ovnen under den tekniske opgave!!!!!.. ja, selv det der kommer ud af værternes mund er direkte oversat fra engelsk... Og der er mange mange flere lighedspunkter - skræmmende mange! flere lighedspunkter!

Den eneste forskel jeg kan se er at den ene vært på dansk er en mand og at programmet er kortet ned til 6 afsnit. I ægte dansk stil.. hvorfor bruge flere penge på noget som kan overstås på 6 afsnit, i stedet for 10-12 afsnit!?  

Men det kan da godt være at man slet ikke må lave om på noget når man "køber" sådan et program!? Men "noget" er jo lavet om på.. 

engelsk..

Nå, men nok om det. Pernille er ikke sur, Pernille er lettere.... skuffet.

Apropo "bagedyst" så har jeg gang i mit eget brød projekt i dag. Mit Chad Robertsons brød er nemlig slået op, i gang med første hævning og er blevet vendt en enkelt gang. Spændende! 

onsdag den 22. august 2012

Projekt Brød 1.02

Sådan et svineri! Men man må sige at min kultur gære. 


Under køkkenrullen her gemmer sig min lille glasskål med min kultur. Og det her var synet som mødte mig da jeg kom fra job her i eftermiddag. Faktisk kunne jeg lugte eller dufte kulturen, som står i mit soveværelse fra min fordør. Ikke så lækkert egentlig og slet ikke lækkert at kulturen havde hævet op over kanten af glasskålen og ud over min kommode! 


Alligevel er jeg meget begejstret for at min lille klump kultur kan hæve så meget. Dog tager det stadig mange timer inden den hæver og i følge Chad Robertson skal det kun tage 2-4 timer inden kulturen er hævet op og siden faldet sammen igen. Så nu har jeg flyttet den i en større beholder i håb om at den så bliver i bøtten! Og så er den fodret endnu engang. 



Det ender formentlig med at kulturen er klar til at blive til en surdej og bage med i næste uge hvor jeg har ferie. Smart nok, ikke?

søndag den 19. august 2012

Projekt Brød 1.01

Nå, nu har min kultur fået lov at stå i 3½ dag. Ifølge Chad Robertson skal kulturen nu lugter af gammel ost, have bobler i overfladen og have en brun skorpe. Og det må man sige passer.


Nu skal 80% af kulturen kasseres og erstattes, aka. fodres med frisk vand og 50/50 hvedemel og fuldkornshvedemel. 

Det skulle ikke være vigtigt at mængden af mel og vand er præcis. Det vigtige er kulturen er tyk. 



Man skal nu fortsætte med at kassér og fodre kulturen hver 24. time indtil at kulturen har opnået balance mellem gæring og bakterier. 

Kulturen er i god balance når den er inde i en fast rytme med at hæve umiddelbart efter fodring og så falde sammen igen. Yderligere skal duften af kulturen have ændret sig fra at være skarp og sur til at være sød og mælkeagtig. 

To be continued.  

onsdag den 15. august 2012

Projekt Brød

Jeg fortalte jeg havde en kæmpe stak biblioteksbøger til at ligge. En af bøgerne er Det Gode Brød, Opskrifter fra Tartine Bakery af Chad Robertson. 

Egentlig havde jeg planer om at skrive en anmeldelse af bogen, som jeg har gjort med de andre bøger jeg har været omkring her på bloggen. Anmeldelsens konklusion ville lyde noget i nærheden af, det er en stor lækker bog med meget tekst og mange flotte billeder. Dog er teksten så faglig og saglig skrevet at den er borderline boring og så minder den ufatteligt meget om mine tekstbøger fra universitet. And I'm done with that. 

However, Chad Robertsons brød skulle være noget af det bedste i verden. Derfor har jeg ikke skrevet den anmeldelse af bogen. I stedet vil jeg skrive en anmeldelse af "hans brød".

   
Bogen er bygget op på den måde at den starter med anvisninger på hvordan man laver en kultur og sidenhen en surdej og til sidst basisbrødet. "Opskriften" på basisbrødet fylder nok de første 50-80 sider. De efterfølgende opskrifter er langt hen af vejen baseret på opskriften på basisbrødet.

Min anmeldelse af bogen og brødet går ud på at jeg vil følge Robertsons anvisninger indtil jeg i enden har bagt det gode brød. 

Man skal starte med at lave en kultur. En kultur er starten på en surdej og er en blanding af vand og mel.
Robertsons anvisninger går på man skal fylde en lille glas skål halvt med lunken vand og tilsætte 50/50 hvedemel og fuldkornshvedemel til man har en tyk grød uden klumper. 

Man skal rører kulturen med fingrene da kulturen skal bruge bakterier og mikroorganismer fra ens fingre til udvikle sig. Dermed ikke sagt man skal have beskidte fingre når man rør kulturen  - selvfølgelig. 

Dæk den lille glas skål med et stykke køkkenrulle og lad den stå mørkt og køligt i 2-3 dage. 

Målet er her at kulturen danner små bobler på siden og på overfladen. Og kulturen skal have lov at stå i fred til dette er opnået. Nu skal kulturen lugte skarpt og surt - som gammel ost, så jeg fortryder nok jeg har sat den i soveværelset...

Jeg er lidt spændt på at se hvor hurtigt det går med at modne kulturen de næste par dage med det vejr der er lovet over Danmark. Man kunne godt forstille sig det vil gå hurtigt... 

Fortsættelse følger!



..af andre nyheder kan jeg fortælle at den ene af mine to XL guldfisk slørhaler i dag er død. Det er lidt trist, selvom det kun er en fisk. Man bliver vant til at se den "bette" ting svømme rundt hver dag og den har svømmet rundt der siden jeg flyttede ind i denne lejlighed for år tilbage. Men såen er det.