onsdag den 1. januar 2014

Træstammer

Min far har fødselsdag. Min far elsker træstammer. Men det er 1. januar og man gider ikke rigtigt det helt store i dag. Rigtig glædeligt nytår alle sammen! Men disse små fine træstammer er hurtige og sjove at lave og så smager de skønt! De er nok ikke for børn. Der er mørk rom i og det kan man smage. Rommen kan selvfølgelig byttes ud med essens hvis de skulle laves mere børnevenlige. 

Opskriften er fra et juleknas-tillæg til Femina. 



Træstammer 

Ca. 24 små træstammer

200 g mørk chokolade
20 g blødt smør
½ dl piskefløde
3 spsk. mørk rom
100 g kold marcipan, fintrevet

Overtræk:
200 g marcipan
½ dl flormelis
100 g mørk chokolade, smeltet

Smelt chokoladen over vandbad. Rør smør, piskefløde og rom . Vend til sidst den fintrevet marcipan i chokolademassen. Sæt skålen med blandingen i køleskabet i 1 times tid, eller kortvarigt i fryseren. 

Del den nu faste chokolademarcipan i 24 lige store stykker og form dem til små træstammer. Sæt dem atter på køl.

Ælt marcipanen til overtrækket med flormelis og rul den ud i lange baner. Brug evt. mere flormelis til bordet så marcipanen ikke hænger i. 

Rul de små træstammer ind i marcipanen og dyp enderne i den smeltet chokolade. 

Server træstammerne kolde med en kop kaffe eller et glas iskoldt mælk!

2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Ja! De er rigtig gode! Og sjove og nemme at lave.. også lidt anderledes at server hjemmelavet træstammer for sine gæster!

      Slet