lørdag den 21. juli 2012

Santa Maria Tapas Fest

Og fest det blev det! Med 19 tøser og mad så stærk at tårerne triller ned af kinderne, så kan det ikke være andet end en fest. 

Jeg var blevet inviteret af Line fra Mad Med Hjertet til Tapasfest i aftes, sponsoreret af Santa Maria og deres linje af produkter de kalder for Tex Mex Tapas

Tex Mex Tapas er tapas inspireret af det mexikanske køkken. Og tapas fik vi. Mange små lækre retter, men der var knald på smagen og det er nok her det bliver til tex mex tapas. For tapas er ikke noget jeg normalt forbinder med at være stærk mad...

Her kommer lige lidt billeder af maden fra i aftes. Først aftensmadsbuffeten,   


Hvis vi går med uret rundt og starter ved kl. 12 er det først vi møder the spicy bastard of the year. Nemlig kyllingespydet. Hold da ferie for en bandidos! Kyllingespydet var krydret med Tapas Spice Mix, som endte med at få skylden for at spydet var så helvedes stærk. Så medmindre man er til stærk stærk mad, hvor man mister følelsen i sin tunge, så skal man nok være varsom med brugen her. 

Bag ham, ser vi nogle mini hapser af Quadritos, en med roastbeef og en med serranoskinke, som muligvis var toppet med noget Mango Mojo.

Herefter kommer vi til guacamole og aioli i midten. 

Kl. 6 har vi Quesadilla Bread med chorizo og cheddar. 

Så kommer vi til Tostaditos og fyldte Cherry Peppers med flødeost og serrano. Og til allersidst cheddarfyldte Red Jalapeño Halves omviklet med henholdsvis kalkunbacon og almindelig bacon. 

Dette var min første tallerken - min anden portion har I ikke lyst til at se, her var tallerknen nemlig overdænget! 

Der var også en masse andre små retter, som slet ikke er afbilledet her. 

Dessertbuffeten. Ja, aftenen bød også på en tex mex tapas dessert buffet, baseret på de samme produkter som ovenfor. Meget spændende.


Fra toppen, jordbær, haha. Så kommer Tostaditos med limemousse.

Ude til siden har vi Quesadilla Bread fyldt med en blanding af chokolade og banan. Chokolade og banan er en meget almindelig blanding. Men når man server den i en mexikansk pandekage, som har smag af chili og hvidløg, ja, så bliver det lidt anderledes. 

Det næste er avocadoskum på Quadritos. Quadritos er majs nachos og avocado, ja det er avocado. Begge dele er ikke noget man normalt forbinder med dessert, men denne lille haps var super sød. 

Kirsebær i midten og så kommer Cherry Peppers fyldt med limemousse allernederst. Og ja, det er de samme Cherry Peppers, som ovenfor var fyldt med flødeost og serranoskinke. Man skulle lige overtale sig selv til at putte den lille røde peber i munden, men man fortrød det absolut ikke. Det var en lækker lille bid. Meget anderledes, men det er jo bare spændende. 

Den sidste lille haps på billedet er en Tostaditos med chokolade, vaniljecreme og jordbær. Altså en mexikansk jordbærtærte, som vi kender den herhjemme. Det må man kalde fusionskøkken! 

Da klokken blev midnat og vi alle var blevet forvandlet til tapasfyldte, overmætte, selvrullende calabazas (spansk for græskar) fik vi lov at gå hjem med en goodie bag fyldt med alle produkterne som vi havde smagt på i løbet af aftenen. 

Mine yndlings iblandet produkterne er Cherry Peppers og Red Jalapeño Halves, men jeg glæder mig meget til at prøve alle produkterne af i mit eget køkken. 

Tak for en god aften!

fredag den 20. juli 2012

To buy or not to buy

Dette er mit indlæg nr. 100 her på bloggen! 


Så har jeg været på biblioteket igen og denne gang var det Pasta med Passion som kom med hjem.

Pasta med Passion af Susanne Engelstoft Rasmussen (2011)


Bogen kom med hjem fra biblioteket først og fremmest fordi jeg elsker pasta og pastaretter. Pastaretter er som oftest nemme og hurtige at tilberede og mulighederne for variation er uendelige. 

Hvis vi skal starte med det ydre, så syntes jeg faktisk ikke at omslaget er bogen værdig. Coveret er kedeligt og man har følelsen af at have set det før. 

Jeg havde bestilt bogen på biblioteket, men da jeg kom for at hente den overvejede jeg faktisk ikke at tage den med hjem, fordi omslaget var kedeligt. Det er virkelig ærgerligt at omslaget er som det er, fordi selve kogebogen er fyldt med lækre billeder på alle opskrifter, og opskrifterne er spændende. 

Bogen er inddelt i 9 kapitler, Forord, Klassiske pastaretter, Vegetariske pastaretter, Pastaretter med kød, Pastaretter med fisk og skaldyr, Pastadej, Særlige ingredienser, Register og Pastatyper.

For mig er kapitlerne klassiske pastaretter, pastaretter med kød og pastadej de mest interessante kapitler. 


F.eks. opskrifterne på cannelloni med tomatsauce, kødboller i tomatsauce og gnocchi a la romana:


Der er også opskrifter som afviger fra de vi kender, f.eks. Pasta med orangesauce andebryst og sprøde svær og sprøde mozzarella kugler til bøf og pasta. Begge retter skal helt sikkert prøves en dag. 

I kapitlet Pastadej er der opskrifter på andet end almindelig pasta, men også spätzle, knöfple og gnocchi med kartoffel, som også bruges i opskrifterne i bogen. 

Ud over opskrifterne er der også en del tekst, som indledning til kapitlerne. Teksten her kan godt virke belærende og til tider upassende. Der er blandt andet en del om dyrevelfærd, som indledning til pastaretter med kød. Og det mener jeg egentlig er helt unødvendig, da der intet nyt er i at vi skal købe kød med respekt for dyret.

Teksten, sammen med den kedelige forside, gør måske bogen mindre interessant. Men mit svar på spørgsmålet, to buy or not to buy? er alligevel buy! Bogen er lækkert udført og opskrifterne er anderledes og interessante.  

Pasta med passion er udgivet af Gyldendal og kan lånes på Aalborg Bibliotekerne. Den koster omkring 3oo kr hvis man ønsker at eje den.

FridagE serveret med tapas

Så har jeg fridag igen. Jeg har faktisk 2 fridage. I træk. Det er jo helt vildt. Det er nogle uger efterhånden siden jeg sidst har haft 2 fridage i træk. Og at holde fri på en lørdag er en by i Rusland for mig.. det er ikke sket siden før Påske. Så det er vist også op over nu. 

Men kunne jeg sove længe her til morgen? Næ næ. Vækkeuret stod til kl. 8, men allerede lidt over 6 var det slut for mig. Selvfølgelig har vækkeuret også stået på kl. 4 de sidste to dage, så kl. 6 er jo længe. Alting er relativt. 

Det er jo ikke ligefrem sommerbrune fødder jeg viser frem her, men her er det seneste skud på den hjemmestrikkede fodbeklædnings-stamme. Og hvis I kigger rigtigt godt efter kan man faktisk godt se lidt tan lines på mine fødder.

Tynde, fine tøfler strikket i Bumbo-garn efter opskrift af Drops.
Disse strømper, eller tøfler, som de kaldes er ufatteligt nemme at strikke. Alle som kan strikke ret og vrang kan strikke sig sådan et par her. Min underside på bloggen her,  Sokker, sokker og strømper, er blevet opdateret med opskrifthenvisning på disse bad boys, hvis der er nogen som skulle være interesseret.

Det er ikke fordi jeg skal lave det store her i min "weekend", har dog shoppingplaner med familien her over middag og en kommensammen i aften hvor der skulle bliver serveret noget tapas.. 

onsdag den 18. juli 2012

lakrids lakrids og atter lakrids

Jeg har længe gerne ville gøre CookieCrumble kunsten efter med hjemmelavet lakridssirup. 

Min søster er nemlig helt vild med lakridssirup på is og derfor blev opskriften prøvet af i aftes da hun bød mig på middag efter jeg havde haft endnu en lang dag på arbejde. Så jeg syntes hun skulle forkæles og det faldt absolut i god jord. 


I får her opskriften som jeg lavede den, men I kan selvfølgelig læse originalen ovenfor. Jeg forsøgte mig med at lave både en sød lakridssirup og en salt lakridssirup, men den søde lakridssirup blev til en tyk grød med en frygtelig masse klumper, som endte med ikke at stå til at redde. Desværre. Men den salte er helt fantastisk, så den skal helt sikkert laves igen og jeg skal da også forsøge mig igen med den søde ved anden lejlighed. 


 Saltlakridssirup 

1 stor pose Haribo Piratos a 170 gram
6 dl vand

1 henkogningsglas eller lignende til opbevaring

Bring vandet i kog i en gryde. Imens vandet varmes op til siruppen, bring da en kedel vand i kog og skold glasset, som siruppen skal opbevares i efter tilberedning. 

Hæld lakridserne i det kogende vand. Rør eller pisk i blandingen med jævne mellemrum. Vær også opmærksom på om der skal skrues ned for varmen på kogepladen da siruppen godt kan koge over. 

Efter cirka 30 minutter begynder siruppen at tage form. Hvis siruppen er for tyk tilsæt ekstra vand og kog igennem. Hvis siruppen er for tynd koges der videre til den ønskede tykkelse er opnået. 

Min sirup med 6 dl vand giver en forholdsvis tyndtflydende sirup, hvilket er hvad jeg ønskede. 

Hæld siruppen på glas og lad den køle af. 

Server siruppen over vaniljeis eller f.eks. chokoladeis. Chokolade og lakrids er en helt fantastisk kombination. 



 

bloglovin mm.

Er det mig, eller virker Bloglovin' ikke? På ANDEN dagen nu.. det er da knap så godt..

Klokken er meget tidlig i min ende, men jeg arbejder i Sommer-Danmark og jeg skal være på arbejde til kl. 6. Jeg har næsten én times kørsel til arbejde, så det er bare med at komme afsted. 

Ikke at vejret arter sig mere sommeragtigt ude i Sommer-Danmark end midt inde i Aalborg..  

Dog kan jeg fortælle at her kl. 04.30 regner der faktisk ikke.. 

Til i eftermiddag har jeg skrevet et indlæg om denne sag, 

 
Ha' en god dag.

tirsdag den 17. juli 2012

Sam-kage

Endnu en arbejdsdag vanker, men her i de stille morgentimer, så kan man godt ligeeeeee nå en tur ud i Blogland og solen skinner faktisk! 

Har I været forbi jeres lokale Brugsen og hente det seneste nummer af Samvirke? Det er et magasin, som man får gratis hvis man er medlem af Coop, og for alle andre koster det 39 kr. 

Juli 2012-bladet handler om kage! Der er blandt andet artikler om kage og statistikker om kager. Vidste I f.eks. at 23% af kvinde vælger det mindste stykke kage!?... de da tosset, i min mening, men så hører jeg så til de 4% af kvinder, som er kloge og vælge det største stykke!

Der er også en del opskrifter i bladet. Opskrifterne er på hjemmegjorte udgaver af "købe-kager". Altså, Mazarinkage, Citronmåne og Roulade. Desuden er der også lidt om cupcakes. 

Samvirkes hjemmeside er også spækket med alting kage, der er blandet andet en kage-quiz. Jeg fik 7 ud af 10 rigtige - om det er godt eller skidt må I jo fortælle mig. 

Rigtig god tirsdag.


mandag den 16. juli 2012

Køb det mandag.. hvis man har nogen at shoppe for sig..

Tro det eller lad være.. men nu kommer der faktisk et blogindlæg som er lettere madrelateret.. 

Nu er det jo blevet mandag igen.. men fordi jeg simpelthen arbejde SÅ mange timer lige i tiden, har jeg haft folk ude at shoppe for mig. Og denne gang var det Line, som har været afsted. Og I kan tro hun er god til at shoppe! 

Først var hun på Fyn og havde med sig hjem produkter fra den kirsebær-producerende herregård Selleberg


Næsten én hel liter drikkeklar kirsebærsaft og hele to glas kirsebærsauce. Jeg kunne ikke nøjes med et enkelt glas kirsebærsauce, da jeg simpelthen må prøve den både til klassisk risalamande og et eller andet spændende, som jeg finder ud af.. 

Hvis der er nogen som ligger inde med nogle gode forslag til hvad man kan bruge kirsebærsaucen til må der meget gerne deles.. 

Line har også været på besøg hos Amazon.co.uk og her er hvad hun havde bragt hjem til mig.


En fjerde mini stentøjsgryde fra Le Creuset. Så nu kan jeg server hele min familie for lækkeri i de små fine gryder. Hvad siger I til gratineret løgsuppe? Eller kuvert grydebrød? Chokoladefondant? Ideerne er endeløse.. bare kom an!