Viser opslag med etiketten vinjett. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vinjett. Vis alle opslag

mandag den 9. april 2012

Sødmælks-franskbrød..uden sødmælk

Jeg har en tilståelse. Jeg smider mad væk. Jeg smider rigtig rigtig rigtig meget mad væk. Af al mulig salgs. Og jeg HADER det. 

Så da jeg handlede ind til middag til min familie i sidste uge bestemt jeg mig for at gøre en indsats for at bruge  varerne op. Og i dag var ved at være sidste udkald for resterne. Og hvad kan man altid bruge? Hjemmebag i fryseren. Men for at det ikke kun skulle være kage, måtte jeg finde en opskrift på noget brød hvor mælkeprodukter indgik. 

Her er den så.. en opskrift på sødmælksbrød.. bare uden sødmælken. Jeg brugte en blanding af creme fraiche og mælk. Desuden havde jeg en slat af Amos nye Vinjett hvedemel tilbage, som også fandt sin ende. Jeg kan faktisk rigtig godt lide at arbejde med Vinjett-melet. Det har en fantastisk duft og en lækker silkeblød fornemmelse mellem fingren og det smager lækkert! Er meget positivt overrasket!


Creme fraiche-franskbrød, og igen var jeg doven og æltede brødet på min KitchenAid istedet for i hånden.

Sødmælks-franskbrød

Hjemmebagt - Korn, mel og bagværk fra Skærtoft Mølle, Hanne Risgaard

1 stk.

500 g fint sigtet hvedemel
60 g (4 spsk.) smeltet, afkølet smør
ca. 350 g (ca. 3½ dl) lunken sødmælk
10 g (2 tsk.) lys rørsukker
10 g gær
10 g salt

Til pensling:
1 æg
Lidt mælk

Gæren smuldres fint i melet. De øvrige ingredienser tilsættes, og dejen blandes og æltes (...) og hæver derefter 1 time eller til dobbelt størrelse.

Skrab dejen ud på et meldrysset bord, afgas den let, og del den i tre lige store stykker, som hver foldes og formes til kugler. Lad dem hvile tildækket på bordet i 10 min.

Forvarm ovnen til 200 grader ved almindelig varme.

Form dejen til pølser, som flettes til et brød. Enderne lukkes godt sammen. Sæt det flettede brød på en bageplade, dæk med et klæde og efterhæv i 45 min.

Pisk æg og mælk sammen, pensl brødet og bag det på næstnederste ribbe i ca. 40 min. 


Siderne  'Opskrifter' og 'Orkideer' er blevet opdateret. 

søndag den 1. april 2012

Den der kommer allersidst skal i den sorte gryde

Der er rigtig mange opskrifter på grydebrød derude og jeg har længe ville prøve selv. Nu lå jeg inde med Amos nye Vinjett Hvedemel og valgte derfor at prøve Amos egne opskrift. Og jeg må sige det var en succes! Smagen var rigtig god og brødet havde en lækker sprød skorpe... Men men men! Det jeg allerbedst kunne lide var at jeg var næsten fri for krattet hænder og bord! Og det er jo altid lækkert!


Jeg brugte Le Creusets ovale emalje-gryde til mit brød


Amo Grydebrød

1 brød

600 g Amo Vinjette Hvedemel
5 dl koldt vand
1 knivspids gær
2 tsk salt
Madolie

Opløs gæren i vand. Tilsæt mel og salt.

Rør dejen sammen med en grydeske ca.  20 sek. (alt melet skal være vådt). Dejen skal ikke æltes.

Lad dejen hæve, lunt og tildækket i ca. 12 timer.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord (dejen er meget løs). Fold dejen som en pude og forsøg på den måde at opbygge spænding i dejen. Lad dejen hæve, lunt og tildækket, i 2 timer i en smurt form.

Forvarm ovnen til 225 grader (varmluft 200 grader). Sæt en gryde ind i ovnen, så den er varm når brødet er hæver færdig.

Strø lidt mel i gryden og hæld forsigtig dejen ned i den varme gryde. Sæt låg på og sæt det ind nederst i ovnen.

Bagetid: Ca. 50 min. i en 225 grader forvarmet oven (varmluft 200 grader). Efter ca. 30 min. tager du låget af og bager brødet uden låg i ca. 20 min. Afkøl brødet på en rist.

TIP: Et færdigbagt brød har en kernetemperatur på 98 grader. Brug et stegetermometer til at måle temperaturen. Et brød kan aldrig blive varmere end 98 grader.