lørdag den 15. september 2012

Varm chokolade med kastanielikør

Den anden aften lavede jeg varm chokolade med syltet ingefær. Her til aften har jeg lavet varm chokolade med kastanielikør. 

Kastanielikøren smager sød og cremet. Den smager af karamel og vanilje og giver dybte og varme til chokoladen uden den smager sprittet.  


Varm Chokolade med Kastanielikør

2 spsk. vand
1½ spsk. sukker
50 g chokolade  60%, hakket
2 dl minimælk
1 spsk. kastanielikør (f.eks. Liqueur Chataigne Louis Blanzey)
4 spsk. letpisket fløde
Én lille håndfuld mini-marsmallows 

I en lille gryde smeltes vand, chokolade og sukker sammen over svag varme. Tilsæt mælk og lad chokoladen koge op under konstant omrøring.

Når chokoladen koger tilsættes likøren. Lad chokoladen hvile et par minutter så spritten i alkoholen kan fordampe. 

Hæld den varme chokolade i et krus og top af med flødeskum og mini-marsmallows.

  

fredag den 14. september 2012

Fridag med biograftur

I går, torsdag, havde jeg fridag inden jeg har fuld arbejdsweekend nu.

...og jeg lavede virkelige ikke en ærlig dags arbejde! 

Klokken 16 havde jeg stadig nattøj på! Helt fantastisk. Det skal der jo også være plads til engang i mellem.

Den eneste grund til jeg rent faktisk kom i tøjet var fordi min søster spurgte om vi ikke skulle tage i biografen. Og jeg tror ikke jeg var blevet lukket ind hvis jeg var troppet i lyserød flonel morgenkåbe...

Jeg inviterede på søster på middag herhjemme og derfor måtte jeg også lige en tur i køkkenet. Og her fik jeg vasket op og ryddet op i køleskabet, ud over at lave mad - at hun så endte med ikke at få fri fra arbejde i tids nok, var der jo ingen som kunne forudse. 

Men men men så kunne jeg rigtig nyde at jeg havde fået ryddet op i min værste fjende af en rodeskuffe!!  

FØR:


EFTER:

Jeg har nemlig fået en bette knivskinne op på væggen, så nu er der lidt mere ryddeligt. At jeg skulle have haft to, er en anden diskussion. 


Middagen var en lækker omlet, men mere om den senere. 

I biografen så vi den nye film, Bachelorette, som havde premiere i aftes.


Super sjov film. Filmen handler om en flok brudepiger, som har den ene krise efter den anden aftenen inden brylluppet. Det plot lyder helt sikker, som noget man har hørt og set før, men den her film er lidt anderledes. Lidt mere hård i tonen og seriøs, men også super morsom. Jeg vil godt anbefale at se den, især sammen med en søster eller god veninde. 

Dog kan det være svært at slå billederne af Rebel Wilson, her bruden, i Bridesmaids ud af hovedet... især turen i badekarret sammen med sin bror, som barber hende under armene har brændt sig ind i min erindring... 

Og med det billede i tankerne, rigtig god weekend til alle!

Kylling og tomat curry med basilikum chapati

Her er så min opskrift fra Madklub i mandags.  En rigtig lækker aftensmad, som ikke er det sædvanlige. Jeg kunne sagtens finde på at lave noget lignede end anden gang! Eller måske lave chapati til hjemmesmurte sandwich?

Mit bud på en pandekage-aftensmad, som ikke er som man plejer. Opskriften er lånt af http://www.swapnascuisine.com, men herunder er min version med ændringer. 


Kylling og tomat curry med basilikum chapati

2-3 personer

500 g kylling, skåret i tern
2 rødløg, finthakket
1 spsk. ingefærpasta
1 spsk. hvidlægspasta
250 g tomatsauce, uden smag eller andet
1 tsk. chilikrydderi
½ tsk. gurkemeje
1 tsk. sukker
2 tsk. hvedemel
2 spsk. olie

Bland mel med lidt salt i f.eks. en frostpose og tilsæt kyllingen. Luk posen og ryst godt. Læg kyllingen på køl i mindst 3o minutter.

Opvarm 1 spsk. olie i en gryde og steg kyllingen gylden og sprød. Den skal ikke være gennemstegt. Tag kyllingen op af gryden og læg den på fedtsugende papir.

I resten af olien i gryden steges halvdelen af det finthakket løg gyldent og hældes ved kyllingen.

Opvarm 1 spsk. olie i gryden og skru ned til middelvarme. Tilsæt ingefær og hvidløgspasta til gryden og lad det stege et par minutter. Tilsæt chili og gurkemeje og lad stege yderligere et par minutter. 

Tilsæt nu kyllingen, sammen med det stegte løg, rå løg, tomatsauce og sukker. Lad retten små simre i cirka 10 minutter til kyllingen er gennemstegt og saucen er blevet tyk.

Server med chapati og en skefuld græsk yoghurt eller creme fraiche.

Chapati med basilikum

8 fladbrød

220 g hvedemel
2 spsk. olie, f.eks. raps
1 tsk. sukker
1 tsk. salt
180 ml vand
1 stor håndfuld basilikum (blade og stængler) hakket fint

Olie til at stege i.
.

Med håndkraft eller på røremaskine blandes olien  med melet. Tilsæt sukker, salt og basilikum. Tilføj vandet til dejen lidt efter lidt og ælt godt til dejen er blød og smidig. 

Lad dejen hvile i mindst 30 minutter. 

Del dejen i otte lige store portioner. Drys mel på bordet og rul hver dejkugle ud til en cirkel. Så tynd som mulig.

Varm olien op i en pande over middelvarme.

Læg pandekagerne på panden én af gangen og steg dem til de får mørke plamager. Men ikke brændte.

Det kan være nødvendigt at trykke pandekagerne ned med en paletkniv mens de bages. Bag dem på begge sider. 

Der skal olie i panden ved hver ny pandekage.

Når pandekagerne er færdige lægges de ovenpå hinanden i en stak og holdes varme under stanniol indtil servering.
 

torsdag den 13. september 2012

Madklub i en pandekage

I mandags var det Madklub tid. Det er den første rigtig rigtige madkub vi har haft i meget lang tid. 

Denne gang var det min tur til at lege vært og temaet  var pandekager. Selvom det måske lyder lidt meget og måske lidt kedeligt med tre retter pandekager, så var det lagt fra tilfældet.

Vi endte med tre vidt forskellige retter med og det hele var fantastisk! 

Søs stod for forretten, Blinis med chili, guacamole og kylling med røget paprika. Jeg elsker de små blinis, og her lavet med chili var et hit.


Hovedretten var min. Jeg lavede kylling-tomat curry med basilikum chapati og serveret med græsk yoghurt. Opskriften på begge dele følger. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg laver chapati. Meget lækre og seje, men saftige brød.


Til dessert havde Line lavet tynde crepes med kastanjelikør og chokolade-orange creme. Line har heldigvis, for mig, glemt sin kastanjelikør her. Kastanjelikøren er super lækker, med en karamel-vanilje duft og smag. Lidt anderledes, men super lækker. 


Næste gang der er madklub er i starten af Oktober og temaet er mormor-mad. Jeg skal stå for drikkevare og værtindegave. 

Nu da Landkjær-sodavand er lukket må hovedet lægges i blød, hvis jeg skal holde mig til temaet med drikkevarene.

Jeg glæder mig allerede. 

Food Festival igen igen

Jeg vil sige at der var overraskende lidt at bruge penge på hos Food Festival. Ihvertfald noget kan kunne tage med hjem. 

Men der var mel! Økologisk, nymalet mel af gamle kornsorter. 

Der var to udbydere af mel, den ene var noget Claus Meyer-nogedt og den anden var  Falslevgård Mølle - og det var her jeg købte mel. 

Jeg købte fem poser, men to af dem er allerede givet væk i gave. Her er hvad jeg beholdte til migselv.





Og bag på alle poserne er der opskrifter og fremgangsmåder til at bage efter. Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve det lækre mel. 

Hvis der er nogen som har nogle andre opskrifter, som passer med melet her, som I syntes jeg skal prøve skriv endelig en kommentar! 


 Og ja, så har jeg købt Karolines nye kogebog, Alle tiders Karoline. En rigtig spændende kogebog, med rigtig mange anderledes opskrifter end hvad man forventer af Karoline. Men jeg kunne forstille mig at det her bliver en af mine go-to kogebøger i min samling. 

Karolines kogebøger, eller foldere, som de var før i tiden, er nogen jeg holder nær og kær. Min mor har nemlig altid været rigtig glad for Karoline opskrifter og hun er dygtig til at bruge dem og det smager altid dejligt. Så jeg er meget glad for kogebogen her. 

Hvis det er noget jeg skal sige jeg fortryder ang. Food Festival, er det ikke at have oplevet nogle af konkurrencerne. Søs og jeg var forbi konkurrenceteltet, men der var simpelthen så mange mennesker i en kæmpe kødrand hele vejen omkring teltet at man ikke havde en chance for at komme til at se noget som helst. Skam. 

Og det var Food Festival for denne gang. Men min I <3 Øko rub-on tatovering holder stadig.  

tirsdag den 11. september 2012

Hjemmelavet varm chokolade med syltet ingefær og flødelåg

Jeg havde egentlig planer om at skrive om Madklub i aftes eller Food Festival fra weekenden nu, men jeg har lige nydt sæsonens første glas hjemmelavet varm chokolade og jeg er simpelthen nød til at dele opskriften med jer før jeg gør noget andet!

Super lækker cremet og krydret, chokolade-agtig, varm chokolade! Opskriften er inspireret af min nye kogebog fra Food Festival, nemlig Alle tiders Karoline. 



Varm chokolade med syltet ingefær og flødelåg

1 glas

2 spsk. vand
50 g mørk chokolade, hakket (ca. 60%)
1½ spsk. sukker
½ kugle syltet ingefær (stem ginger) i skiver
2 tsk. lage fra ingefæren
2 dl minimælk
1-1½ stykke mørk pålægschokolade af god kvalitet (f.eks. Galle og Jessen)
0,75 dl iskold piskefløde
Cayennepeber

I en lille gryde smeltes vand, chokolade og sukker sammen over svag varme.

Tilsæt ingefær, ingefærlage og mælk til gryden. Lad chokoladen koge op under konstant omrøring.

Si den varme chokolade over i et glas og fordel straks pålægschokoladen oven på den varme drikkechokolade.

Hæld forsigtigt den iskolde fløde ned over chokoladen. Fløde skal nærmest hvile på pålægschokoladen, hvilket kan gøres ved at hælde fløden over bagsiden af en ske og ned i glasset. 

Et godt drys cayennepeber fordeles over fløden.

Server omgående. 

Jeg håber det var startskuddet på efteråret og mange kopper varme chokolade vinteren over. 

Hvad er din yndlings varme chokoladedrik? Jeg drikke nemlig ikke kaffe og jeg er heller ikke god til the. Men varm chokolade derimod...

mandag den 10. september 2012

Uge 36 på Instagram

Uge der gik var uge jeg slog mig på Instagram. Jeg har egentlig haft app'en til at ligge på min iPhone i rigtig lang tid, men har slet ik brugt det, men nu skulle det være. Og jeg er meget begejstret!

  






På Instagram kan jeg findes under navnet pernilleshimmel

Denne uge starter med Madklub i aften, så der skal også nok være noget at tage billeder af!