Viser opslag med etiketten basilikum. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten basilikum. Vis alle opslag

onsdag den 19. september 2012

Okseragout med makaroni

Her til aften skulle jeg  lave middag til min søster. Hun ønskede sig "pasta og kødsauce med bacon og basilikum og alt det gode, du ved". Og det fik hun. 

Her får du opskriften på en kraftig, kødfuld pastasauce, som er let at forbedre med få ingredienser, men som alligevel skal koge en del og derfor smager af en hel masse mere. 

Og nu da kalenderen snart skriver oktober, tv-vejret lover nattefrost og der kun er tre måneder til jul så må man gerne kalde aftensmaden ragout.



Okseragout med makaroni  

4 personer

150 g bacon i tern
1 løg, finthakket
500 g hakket oksekød
140 g tomatpure
5 dl rødvin
2½ dl vand
Én stor håndfuld basilikum, grofthakket
Sukker
Salt og peber
300-400 g makaroni

Ved middelvarme brunes bacon i en stor gryde. Tilsæt det finthakket løg og lad det brune med et par minutter. 

Vend det hakkede oksekød ned i gryden og brun det godt på alle side. Sørg for at dele eventuelle store klumper kød.

Tilsæt tomatpure, rødvin og vand og bring retten i kog. Når retten koger, skrues der ned for varmen og låget ligges på. Lad ragouten simre under låg i 40 minutter. 

Tag låget af gryden og lad retten simre yderligere 40 minutter. Hold øje med at retten ikke går af kog. 

Når saucen er færdig er den tyk og skinnende. Smag til med basilikum, et nip sukker, salt og peber.

Server okseragouten med nykogt makaroni.


torsdag den 13. september 2012

Madklub i en pandekage

I mandags var det Madklub tid. Det er den første rigtig rigtige madkub vi har haft i meget lang tid. 

Denne gang var det min tur til at lege vært og temaet  var pandekager. Selvom det måske lyder lidt meget og måske lidt kedeligt med tre retter pandekager, så var det lagt fra tilfældet.

Vi endte med tre vidt forskellige retter med og det hele var fantastisk! 

Søs stod for forretten, Blinis med chili, guacamole og kylling med røget paprika. Jeg elsker de små blinis, og her lavet med chili var et hit.


Hovedretten var min. Jeg lavede kylling-tomat curry med basilikum chapati og serveret med græsk yoghurt. Opskriften på begge dele følger. Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg laver chapati. Meget lækre og seje, men saftige brød.


Til dessert havde Line lavet tynde crepes med kastanjelikør og chokolade-orange creme. Line har heldigvis, for mig, glemt sin kastanjelikør her. Kastanjelikøren er super lækker, med en karamel-vanilje duft og smag. Lidt anderledes, men super lækker. 


Næste gang der er madklub er i starten af Oktober og temaet er mormor-mad. Jeg skal stå for drikkevare og værtindegave. 

Nu da Landkjær-sodavand er lukket må hovedet lægges i blød, hvis jeg skal holde mig til temaet med drikkevarene.

Jeg glæder mig allerede.