Viser opslag med etiketten smørrebrød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten smørrebrød. Vis alle opslag

lørdag den 11. maj 2013

Smørrebrød no. 2 - Skinke og hønsesalat

Hov, hvor forsvandt tiden hend!? 

Jeg har ellers en hel masse som ligger i kø til at komme på bloggen, men tiden er der bare ikke.. lige i tiden, you know!?

Men hvor skal man starte? En nem én?

Et lille, nemt, men anderledes stykke smørrebrød. Man er ikke vant til at få hønsesalat serveret på skinke. Men det virker! Tak, Ida Davidsen!
  


Smørrebrød med Skinke og Hønsesalat

1 stykke

½ skive rugbrød med smør
1 skive kogt røget skinke
1-3 spsk. hønsesalat med cognac
2 aspargssnitter
1 tomatskive
1 lille kvist persille
Hakket persille

Hønsesalat:
Brug en købe hønsesalat og smag den til med en smule cognac. Eller lav en hønsesalat af kogt hønsekød i tern, afdryppet aspargessnitter, mayonnaise, cremefraiche, HP sauce og salt og peber. Smag den til med cognac. Pas på at hønsesalaten ikke bliver for tynd så den render af brødet.

Fold en stor skive skinke på midten og læg den på brødet. 

Læg forsigtigt en tyk stribe af hønsesalat ned af midten på brødet med skinke. 

Skær tomatskiven halvt igen og drej skiver og sæt den på midten af hønsesalaten som en springer. Pynt med aspargssnitter og én lille kvist persille.

Server smørrebrødet med lidt ekstra hakket persille. 
 

torsdag den 25. april 2013

Smørrebrød no. 1 - Camembert Frites

Jeg havde som sagt inviteret nogle søde piger på smørrebrød i anledningen af min fødselsdag den anden dag. 

Smørrebrød er normalt noget man "får udefra". Men det kan altså sagtens laves hjemme også. Det var super lækkert og meget meget populært!

Det første stykke smørrebrød som jeg vil vise er camembert frites. Camembert Frites er paneret camembert på riset franskbrød, serveret med solbærsyltetøj.

Hvis man aldrig har fået camembert på denne måde før skylder man sig selv en anledning! Det er et super lækkert og smagfuldt stykke smørrebrød og jeg vil godt vove at påstå at flere af mine gæster blev overrasket over hvor lækkert det er! Og så er det nemt at lave!


Camembert Frites

1 stykke

1 skive hvid franskbrød
Smør el. ligende
1 trekant camembert (cirka 1/8 del af en hel camembertost på 250 g)  
Hvedemel
Æg
Rasp 
Olie til stegning
Solbærsyltetøj

Dobbeltpaner osten; vend osten først i mel, så sammenpisket æg, derefter rasp og påny æg og rasp en sidst gang. Sæt osten på køl indtil få minutter inden du er klar til at server.

Rist brødet, smør det med smør og læg det på en tallerken.   

Varm en stegepande op med en smule olie og steg den panerede ost i ca. 5 minutter indtil skorpen er gylden over det hele. Pas på der ikke går hul på osten. Læg kortvarigt den færdigstegte ost på et stykke køkkenrulle.

Læg osten på den smurte franskbrød og server med et par skefulde solbærsyltetøj.  


 

tirsdag den 23. april 2013

2. fødsels-dag serveret med hjemmelavet smørrebrød

2. fødsels-dag er normalt ikke noget man fejre. Men men men! Når ens søde Madklub-piger kommer forbi for at fejre ens fødselsdag, så må det da være 2. fødselsdag! 

De søde piger kom til eftermiddag og jeg startede med at server dem for denne lille bid. En sprød butterdejssandwich fyldt med flødeost smagt til med wasabi, purløg og citron og toppet med en røget lakserose. 



Til hovedret lavede jeg to stykker smørrebrød til hver. Jeg havde nemlig for længeeeee siden lovet at inviter på smørrebrød. Og nu skulle det være. 


1. stk. på rugbrød med smør, skinke og hjemmelavet hønsesalat med cognac. 
2. stk. på riset franskbrød med smør, camembert frites og solbærsyltetøj.



Både forret og hovedret blev rigtigt positivt modtaget og indtaget! Men det var virklig også rigtig lækkert. Simpelt, men godt.

Desserten er en anden snak. Jeg havde lavet en granatæblemousse-pie, men i løbet af eftermiddagen kom jeg i tvivl om hvorvidt den kunne spises. Så derfor bagte jeg også min go-to-brownie. 

Begge kager og chokoladeovertrukket vindruer kom dog på bordet. 

  
Granatæblekagen endte med godt at kunne spises, men det var absolut ikke nogen fantastisk oplevelse. Den var tung og tæt og smagte ikke at noget som helst. Spildt arbejde! ØV! 

Bronwien var tilgengæld lækker og med pebermyntechokolade, så også lidt anderledes. Og chokoladeovertrukne vindruer er altid et hit! 

Og så var der selvfølgelig også gaver til mig! En super lækker kogebog om hjemmelavet skumfiduser i alle afskygninger og et 6 issues abonnement på Feel Good Food!!! Fantastiske gaver! Tusind tak! Jeg glæder mig helt vildt til bladet begynder at komme ind af brevsprækken! Juhuu! The gift that keeps on giving! 

I dag, tirsdag, har mine forældre og søster været på 3. fødsels-dags besøg og blevet serveret for en lignede omgang. Men nu er det også slut med fødselsdag-hurlumhej i denne omgang og tiden står nu i arbejdets-tegn de næste 6 dage. Det kan godt ende med at blive en hård omgang med helligdag og det hele...

onsdag den 16. maj 2012

Kunne have købt det Mandag

Ja, shopping blev tirsdag denne uge i stedet for mandag - men det er vel også i orden!? Jeg havde jo besøg mandag. Tilgengæld fik jeg lidt småting som er rigtig fine!! 

Legetøj til småfugle, Maxi Zoo 13,95


Elvis er ikke vild med legetøj, eller det er faktisk en underdrivelse. Elvis gider OVERHOVEDET ikke legetøj. Men min nye baby pips, Costello, er helt vild med dem. Så det er en kæmpe fornøjelse at komme hjem med nyt legetøj. Og så til 13,95!


sodastream, vanilla coke
SodaStream Cola Vanilla, Elgiganten 59 kr
Jeg elsker Vanilla Coca Cola.. men jeg har ikke fået det i mange mange år, fordi det ikke kan købes i Danmark. Så da jeg løb over denne i Elgiganten blev jeg helt vildt begejstret. Dog er jeg ikke vild med Cola fra SodaStream, så nu må vi se hvordan den er med vanilje. 



sirup, sirupskande, sirup pitcher
Sirupskande, Bahne 20 kr

Fuldstændig perfekte sirupskander! Jeg kender dem fra utallige pandekages-morgenmads-servering fra da jeg boede i USA og fik et stik af "hjemve" da jeg løb over dem i Bahne, så sådan et par måtte jeg eje. 


Kogebog, Om smørrebrød jeg ved..., Netto 49 kr
  
Jeg lever af at lave smørrebrød, så det er altid dejligt med ny inspiration. Desuden er der også flere af stykkerne som ville fungere rigtigt fint som en anderledes forret til en middag.. eller lækker forkost til veninderne?


Nu kan jeg da vist holder mig et stykke tid.. eller hvad?