Viser opslag med etiketten advent. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten advent. Vis alle opslag

søndag den 9. december 2012

2. Søndag i Advent

Glædelig 2. Søndag i advent!

Jeg håber alle er kommet sikkert i havn derude efter turer i det hvide hvide Danmark!

Jeg har selv været ude i det hvide element i dag. Jeg har nemlig været på job og kørte fra Aalborg klokken 5 i morges. 

Det er faktisk tre dage i træk nu at jeg har været på arbejde inden klokken har været 6 og det er hårdt i længden. Især når jeg har næsten én times kørsel i begge retninger. Dagene bliver meget lange!

Men nu har jeg heldigvis to fridage i træk. Det er rigtigt dejligt! Især nu vejret er som det er. For selvom jeg kører i en stor bil, så vil jeg nu helst være fri for at skal ud i det her vejr!

Her er lidt billeder fra min køretur hjem. Der var ikke så mange andre på vejen så jeg kunne sagtens holder midt i det hele og tage fotos. 

Billederne er taget til middag; efter det for det meste var holdt op med at sne og inden det startede igen og blev rigtigt slemt!

Selvom sne kan var rigtig farligt i trafikken, så er det nu alligevel rigtig smukt!






Det tog cirka to timer at kører 50 km i dag, men heldigvis havde jeg adventsgaver at komme hjem til! Ja, der var to!


Mini mini garnnøgler til at hækle og strikke mini mini ting af! F.eks. små dyr eller kager!


Mini mini strømperundpind fra Knit Pro! 

Begge rigtig lækre gaver! Igen må man sige at min mor kender mig rigtig godt!

søndag den 2. december 2012

1. Søndag i Advent

Glædelig 1. søndag i advent! 

Jeg har altid elsket søndag og at det er advent gør det bestemt ikke ringere! Og denne advent havde jeg fri fra arbejde. Det kunne simpelthen ikke være bedre. 

Dagen startede med adventgaver! Og der må man sige min familie kender mig. Jeg fik nemlig denne skønne sag; 


Den skal nok blive godt slidt med tiden!

Resten af dagen gik med at lave chokoladekonfekt og bage æbleskiver og besøg fra Line, som landede lige til kaffe tid! Hun kom for at se den lille Tella og jeg tror det var kærlighed ved først blik! Mere om chokoladen og æbleskiverne senere.

Line kunne så også fortælle mig at jeg har vundet hendes give away! Det er jo helt fantastisk! 15 udstikkere helt efter eget valg fra Udstikkere.dk! Så skal der laves hundekiks i prinsessetema!

Næste uge byder på rigtigt meget arbejde, men også en tur til et Weber arrangement og så i biffen. Og så skal der selvfølgelig jules!