Viser opslag med etiketten sodavand. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sodavand. Vis alle opslag

mandag den 30. juli 2012

Lemon-Lime Sodastream

Her klokken lidt i 5 mandag morgen den 30. Juli 2012.. ja, der er der ikke længere lyst udenfor lige inden jeg skal afsted på arbejde. Syntes det er lidt trist at de lange lyse sommerdage allerede er på hæld... Nok om det. Jeg er her egentlig for at snakke Sodastream igen.

I aftes lavede jeg nemlig migselv en flaske Lemon-Lime Sodastream-sodavand. 

Men må nok indrømme at jeg var lidt skuffet. Den smagte nemlig mest som vand med smag og brus, som vi kender det fra Kildevæld eller Carlsberg, som jeg så ikke er ret vild med. Og så var den lige på den søde side af hvad jeg forventer af en lemon-lime sodavand. 
 
Nu er det tid for mig at skulle afsted på arbejde. Rigtig god mandag til alle. 
 

onsdag den 27. juni 2012

Yummy yummy yummy I got Sodastream in my tummy

For en rum tid siden efterhånden modtog jeg i gave 12 smagsprøver på Sodastream koncentrater. 

Egentlig er jeg helt vild med ideen om Sodastream. Det er billigere, altid i nærheden, sparer på flaskeproduktion generelt, mindre sukker, også i dem som ikke er sugar free og der er mange mange mange smagsvarianter. Men jeg har bare ikke været imponeret over smagsvarianterne.

Det kan godt have noget at gøre med det faktum at jeg er tosset med Coca Cola. Yes, jeg vil gerne indrømme det, jeg er afhængig af cola. Og Sodastream cola er bare ikke så godt. Måske er det fordi jeg har svært ved at ramme den rigtig dosis af koncentrat når jeg laver én liter sodavand. Desuden syntes jeg også at cola-smagen har en meget kemisk lugt, som jeg ikke bryder mig om.

Nu tog jeg mod til mig og tog hul på mine 12 smagsprøver. Den første er Cranberry Raspberry Sugar free. Og den er fantastisk! MUMS!


Den har en flot rød farve og smager dejlig frisk af hindbær med et strejf af noget syrligt. Den minder ufatteligt meget om den røde sodavand man drak som barn, den er bare ikke så sød eller klæber til tænderne som man er vant til. Meget lækker og virkelig en skam jeg kun har.. havde til denne ene liter. Helt sikkert et must buy.