Viser opslag med etiketten skole. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skole. Vis alle opslag

fredag den 10. januar 2014

Tilbage på skolebænken

Hvis I følger mig på Instagram har I nok set at jeg her i ugen har gået på Food College Aalborg. Jeg er jo i lære som Delikatesseassistent og har været det et års tid, men har arbejdet med faget længe længe. Men her i ugen har jeg påbegyndt mit først skoleophold i min læretid.

Jeg mener der i alt er fire skoleophold og det jeg er på nu er som sagt det først og der har en varighed af fem uger.

Selvom det er hårdt at være tilbage i skole og en del af tiden skal sidde stille på sin numse og lytte i mange timer i træk, så har det også været en helt fantastisk uge! Jeg elsker at lære nye ting og selvom jeg selv syntes jeg efterhånden er temmelig well rounded i faget, så kan man altid lærer nyt. Især fordi at delikatesseuddannelsen er et speciale indenfor detailslagter-uddannelsen og vi skal lære det samme de to første år, så er der en masse om kød og skære i kød som jeg aldrig har været omkring og det er rigtigt spændende! Desuden har skoleopholdet også givet mig fornyet blod på tanden med hensyn til at lave mad. Lysten har ikke rigtigt været der længe, men jeg glæder mig allerede meget til at skal i skole igen i næste uge!

Her kommer lidt billeder fra den først uge på Food College Aalborg;


Som Delikatesseassistent skal man kunne parter skinken fra en gris! Rigtigt sjovt og anderledes i forhold til hvad jeg laver til dagligt. Det er også interessant at bruge de skarpe knive. Desuden syntes jeg også det er vigtigt at vide hvor de forskellige kødudskæringer kommer fra. Og så syntes jeg faktisk at det er temmeligt cool som pige "bare lige" at kunne pille skinken fra en gris fra hinanden !


Torsdag brugte vi en del af tiden i køkkenet og skulle fremstille forskellige kartoffelretter og sauce. Vi arbejdede i grupper, men skulle hver især lave en kartoffel og en sauce. Den lille trekant af bagekartoffel med grillstriberne er også min!

Ellers lavede jeg bearnaisesauce.

Og kartoffelkroketter! Det hele er selvfølgelig hjemmelavet fra bunden!

mandag den 26. november 2012

Gode Nyheder

Som sagt var jeg på arbejde i dag. Men det er min fridag, men jeg arbejdede ikke. Ihvertfald ikke rigtigt. Jeg skrev under på et stykke papir. Et stykker papir, som en mand udsendt fra FoodCollege i Aalborg havde med sig :D 

Yes, jeg er fra i dag officielt i lære som Delikatesseassistent. 

Jeg har arbejdet hvor jeg gør i 5 år snart som ufaglært delikatesseassistent, men jeg fik nu endelig muligheden for at få uddannelsen og få papir på alt det jeg har lært de sidste år, så det er rigtigt dejligt.  

Jeg er meget spændt på hvad der kommer til at ske nu. Det bliver især spændende at skulle på skole. På arbejde er det jo meget business as usual, dog skal jeg lære noget slagterarbejde og det bliver selvfølgelig også spændende, da det er helt nyt. 

Af andre nyheder kan jeg fortælle at der er Madklub i morgen. Jeg skal have forret med og vi skal fejre lidt Thanksgiving, igen igen og det bliver dejligt at se tøserne :)

Og så drømmer jeg om det her; 

 Dejligt, smukt julesnevejr! 

Det næste indlæg på bloggen bliver en opskrift på cinnamon buns, som du kan have færdige på 1 time!