Længe længe har min mr. Pie Bird været single. Han kom med mig hjem fra London for et par år siden. Og har boet sammen med lutter lykkelige og harmoniske par, Hr. & Fru. Salt&Peber og Cookies&Milk-køerne. Men ikke længere er Mr. Pie ensom. I sidste uge landede en skønne lille franske sag på hans hylde i køkkenet. Og alt har været fryd og gammen siden.
Lad mig introducer jer, Mr. & Mrs. Pie Bird. Vi er meget lykkelige.
Hvis der er nogen som ikke skulle vide det, så er en pie bird, en hul keramik eller porcelænsfigur, som sættes på bunden af en tærte oven på dejen inden fyldet kommes i tærten. Et låg af dej lægges over og hovedet af the pie bird stikker op igennem toppen af tærten. Figuren gør at fugt ledes væk fra bunden så den bliver sprød og desuden forhindre den at fyldet koger over inde i ovnen.
Og her er hele holdet. Fyi, nej, det er ikke mig, som har haft stearinlys tændt på hylden...